Dreamer

I am human
humans dream
I am a dreamer
and I have dreamt
I have dreamt a world of concrete and silence
and false suns emerging from the darkness
in the hands of uniformed men
I have dreamed raindrops on the windows of trains
the blurry passage of time
and cropless fields stretching towards the horizon
I have dreamed the burning of books
the withering of words
and writers being sentenced to death for the crimes committed by pens
I have dreamt acres of woods
trees older than mankind and plants
creeping up from the ground
gripping your angles and holding you tight
unsilencing you and making you sing on the top of your lungs
I have dreamt the moment of creation
I have dreamt the beauty of decay
I have dreamt the sound of boots on a dusty countryroad
walking for years without destination
I have dreamt the human race
I am a dreamer
humans dream
I am human

18

Et støvkorn
et fingeraftryk
og bogstavet o
Det er jo ikke for altid jeg vil have
det er ikke evigheder af øjeblikke det er
øjeblikket lige nu
det er lige netop dette øjeblik
jeg vil have evigheder af
dette øjeblik og en kop te
et snørebånd der er lige ved at gå op
kanaler der skal krydses
bøger der skal læses
sange der skal synes
fingre der skal flettes
øjeblikket nu
øjeblikkeligt blikke der mødes
det er ikke din fremtid jeg vil have
ikke fremtiden fortiden nutiden nuet
smilet sangen drømmen håbet solen
hele himmelhvælvet og et kys
nætter og hænder og hud
fingerspidser der lige nøjagtig ikke rører hinanden
vinden på togperroner
en undskyldning for at gå i stiletter
jeg vil ikke have stjernerne
jeg vil ikke have månen og universet
og millioner af diamanter
jeg vil have et støvkorn
et fingeraftryk
det ottende bogstav i en Shakespeare sonet
brosten marker stier strande under fødderne
skyer bølger bjerge huse i blikket
hud hår og solskin mellem fingrene
det er ikke en evighed jeg beder om
det er en drøm drømmesekvens drømmelandsrundtur
drømmemandariner drømmeappelsiner i turbaner
jeg vil ikke have din fremtid din evighed hengivenhed
jeg vil have
dét der støvkorn
dit fingeraftryk
og det ottende bogstav i en Shakespeare sonet

October

On a scale from one to twelve

I feel October

I feel October under my nails

from the scraping and scratching I do in the night

trying to escape

from October

I feel October

I feel October under my skin

from the air that I breathe

and the lack of light

that seeps through my vision the moment i wake

in October

I feel October

I feel October slowly dying and fighting the fact

that I feel October

slipping in to November in time

Om at du også er til

Du gør dit bedste for at ignorere regnen
og lyden af en fest du ikke er inviteret til
du læser Shakespearemonologer højt for dig selv
og for støvermiderne bag dragkisten
”Du lytter til DR-JAZZ”
Og du drikker billig whiskey mens du
gentager igen og igen for dig selv
at du er friviligt alene
Du ser youtube videoer
med taler af folk
folk der kæmpede for noget
folk der kunne noget og havde noget at sige
folk der alle sammen var et eller andet
og ind i mellem er du proletar
du indgår i en dialog på et internetsite
du skriver mindeord for Steve Jobs
og ind i mellem lydene fra radioen
gentager du igen og igen for dig selv
at du også er et eller andet
Du er ikke disponibel hvis nogen spørger
for du har vigtige ting at tage dig til
du har ting du skal Google
pakkelister du skal skrive
du har valuta der skal veksles
og manchetknapper der skal knappes
og ind i mellem alle de ting du skal nå
gentager du igen og igen for dig selv
at du har ting du skal nå
Du tæller ned fra ti
du øver dig i at spise med pinde
du skriver lister over tillægsord der starter med F
og nogen gange tærsker du langhalm
du husker hinkeruder og himmellegemer
og navne og fødselsdatoer på karaktererne i tv-serier
Du sorterer dine grammofonplader her til aften
og du gør dig kraftanstrengelser for at skrive blogindlæg med flow
og ind i mellem sekunderne der tikker forbi dig
gentager du for igen og igen for dig selv
at du har noget at byde på
du byder dig selv på endnu et glas
du kravler op i en helt ny stratosfære
du registrerer alle fremmedlegemer i luften omkring dig
og du befinder dig i tankerne
i et rutefly et sted over alperne
på en gade langt væk med en ghettoblaster og et beat
du kan sige prosit på 47 forskellige sprog
du kan høre et tamburkorps men du kan ikke se dem
du har noget at byde på her til aften
du har glamour og æbler
og du har skrevet en artikel om kannibalisme i 70'ernes Amerika
og ind i mellem alle de ord du siger til dig selv
gentager du igen og igen for dig selv
At du også en dag vil blive til noget
en dag vil du være et kadaver
en dag vil du være nævnt i parentes
i et eller andet semivigtigt dokument
en dag vil du gøre noget der betyder noget
en dag vil du være sammen med en eller anden
en dag vil du møde en eller anden In Real Life
og ind i mellem alle drømmene
gentager du igen og igen for dig selv
at du ikke bare drømmer
du har ting du skal opnå
du har ting du samler på
du har ting du aldrig nogen sinde gør
du har din tro
du har din overtro
(det er mest noget med at du aldrig tænder ét lys med flammen fra et andet)
Du har en gud du beder til når du har brug for det
du har en ide til dit eget gravmæle
du har en idealskikkelse
og ind i mellem alle de ting du er
gentager du igen og igen for dig selv
at du også er til

Om dit forhold til Gud

Det er for det meste kun om torsdagen
i begyndelsen af oktober
på dage hvor du er løbet tør for kaffe
og i mangel på meninger at kæmpe for
det er for det meste kun dér det sker
at du gendigter virkeligheden
du lukker øjnene
folder hænderne
og beder til gud
om at genvinde troen

Ellers er du en slambert
verden er din og du skaber den
med hvert ord og hver en tanke du gør dig
Du stræber efter det profane
du dyrker livet uden meningen
og lever blot i manglen på grund
til lade være

Det er for det meste kun når det regner
når du befinder dig i rum uden møbler
når du husker duften af Earl Grey og urøget pibetobak
som minder dig om
at du var et barn
der læste paulus' breve højt for sig selv
det er for det meste kun dér det sker
at du minder dig selv om at Gud elsker dig
at du kysser dine helgenfigurer
og kæmper for at tro på kødets opstandelse

Ellers er du et ugudeligt krabat
du tilbeder penge og puls og mest din egen
du spilder ikke en tanke på
kulturskatte og kæmpepandaer
du kan dit kram
du holder kunstpauser og
skriver kladder og køber kiwifrugter
du går med hårnåle
har identitetskriser og nyder at spise
fire forskellige retter med rødbede

Det er for det mest kun når du stirrer
på nattens standbylys i timevis
når du opfyldes af glødepærenostalgi
og når du indser at i Danmark
er folk i gennemsnit
75 år om at dø
når du bakser med påståede sandheder
det er for det meste kun der du ligger en strategi
om at følge alle de bud du kan huske
om aldrig at udhule osten
og at læse de hellige skrifter med samme
livsånd og naivitet som du læser en
sciencefiction roman

det er for det meste kun dér det sker
at du beder til alle guder du kender
om at blive i stand til at tro på dem
det er for det meste kun dér det sker
at du lever for Gud

ellers er du et menneske
der lever for dig selv

Om hvaler

Jeg skipper den sidste halvdel af TV-avisen
i et sidste halvhjertet forsøg på
at klamre mig fast til illusionen om
at jeg lever i et trygt og troværdigt samfund
hvor vi kærer os hinanden
jeg kryber den i sprækkerne mellem gulvbrædderne
og betragter menneskearten nedefra
for at få den til at virke mere mægtig
mere almægtig mere magtfuld
for at få den til at virke mere
end den er
Jeg tager gammeldags halvfemser 3D briller på
fordi de får illusionen til at virke virkelig
og virkeligheden til at virke underlig og fjern
jeg misfarver verden med nikotingule solbriller
for ikke at se de misfarvninger der er
Jeg trækker mine gardiner ned
på dem er der solskin og lammeskyer
og på gode dage ligner alle skyerne en hval
jeg trækker mine gardiner ned
jeg nedgraderer mit verdensrum og
afgrænser grænserne og grænseoverskridende sandheder
jeg træder på stregerne på fortovet
fordi en lille forbrydelse skjuler de store
jeg sørger for at glemme små ting
så jeg glemmer at jeg også har glemt de store
jeg lukker væggene omkring mig
og beslutter at mord og død og had og blod
kun findes i amerikanske tv-serier
og at der altid er en helt
der ser godt ud og taler med en sexet accent
som på en eller anden måde vil redde dagen
og verden og pigen i den røde kjole
jeg tager min røde kjole på
og sætter mig og venter
med 3D briller og en science fiktion bog
venter jeg på at virkeligheden
bliver lige så troværdig som min illusion
jeg er ikke idealist
jeg er ikke realist
jeg er bare træt af at kæmpe
jeg er træt af at se
jeg er træt af at huske
jeg er endnu ung og jeg husker
den gang jeg altid så verden nedefra
den gang menneskearten altid var majestætisk
den gang hele verden var i 3D
dengang ikke brød reglerne
og hver eneste lammesky på himlen
ligenede en hval

At pygte

Jeg holder fast i min ret til at brejde*
til at pygte og jørve** og til at råbe ord der endnu ikke findes
eller som blot er blevet glemt af alt og alle
for det meste brejder jeg samfundet
og verdensbefolkningen
for det er for det meste deres skyld
det hele
og mens rød blok brejder blå blok
og blå blok brejder tilbage
brejder jeg begge blokke
og folk der har glemt og begravet
deres tro på huldren*** og nøkken****
og buklerne*****
og dem der har glemt sig selv
deres fødder og hvor de var på vej hen
dengang de gik i stå
jeg brejder dem der er blevet så gode til at benægte
at de har glemt hvordan man erkender
og dem der endnu ikke ved
at de lever i deforme tider
jeg brejder dem der lige er ankommet
og dem der er på vej væk
og alle dem der endnu ikke har overvejet
hvilke lag af tapet der hænger bag tapetet
jeg holder fast i min ret til at brejde
dem der råber "ulv"
og "skybrud" og "ragnarok"
dem der siger "vi" uden at mene det
og alle dem der fornægter duften af damplokomotiv
solbærmarmelade og alle de ting de ikke tør sige højt
mens nogen lytter
dem der fornægte alle de ord de ikke tør bruge
bare fordi de endnu ikke findes
det er dem jeg brejder nu

og jeg brejder dem
der endnu ikke har indset
hvad det vil sige at pygte******

*At brejde plejede at være et ord, men er det ikke længere. Jeg holder fast i min ret til at brejde, selvom det officielt ikke kan lade sig gøre længere. Nu bebrejder man kun.
** At jørve findes endnu ikke, og har endnu ikke en betydning.
***om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm
**** om nøkken: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/n%C3%B8kke?highlight=n%C3%B8kken
***** Bukler er de små væsner i Pedersen og Findus
****** At pygte er at bruge ord, der endnu ikke findes. At pygte er et pygtord, siden det endnu ikke findes.

Virkelighedsstof

Om det var ragnarok vi så ved jeg ikke
men jeg ved at der var sprækker i virkeligheden
og at der faldt kaosstof igennem dem
jeg ved at vi rakte hænderne op
og greb ud efter al existens
der glødede omkring os
jeg ved at himlen havde skiftet farve
mens vi sov og mens
vi havde for travlt med at leve til indse
at vi har været døende fra det øjeblik
vi blev født
om det i sagens natur var en utrolighed ved jeg ikke
om det var skygger eller monstre eller
vores egen existens der skræmte os
har jeg aldrig fundet ud af
men jeg ved
jeg ved at vi var i live

Ragnarok revisited

i nat var en til af den slags nætter hvor du næsten ikke sov
og hvor skyggerne og lydene kom krybende henover gulvtæppet
på flugt fra mindet om en film du aldrig helt fandt modet til at se igen
og det var en til af den slags nætter hvor
du næsten ikke kunne vente på
lyden af dit vækkeur
det var en til af den slags morgener du brugte på
at huske alle ordene til den slags gamle gamle sange
der ikke længere er nogen der kan synge melodien til
du har tænkt over begreber som monoteisme og marketing
og du har overvejet at genlæse femte mosebog
når du er helt sikker på at du er ganske alene
øver du dig i at danse den slags dansetrin
som ingen nogen sinde får at se
i dag var en af den slags dage du
for det meste bruge på at trække vejret
du vælger dine ord og dine tanker med omhu idag
du vælger idag at huske øjeblikket hvor
morfar kysser mormor på kinden et sted i en fjern fortid bag den gamle hyld
du vælger idag at glemme alt om
lugten på hovedbanegårdens WC
og i venteværelset hos tandlægen
du har tænkt på at du
efterhånden er blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om rockmusik
og om at ignorere fænomener som følelser og regnvejr
om at lades som ingenting eller slet ikke at opdage det når
kosmos drukner i din læges kaffekop igen
og når din hud vender vrangen ud af på sig selv
i mørket bag døren til den slags rum
du ikke har nogen mulighed for at undgå
du indser for femte gang idag at verden er af lave
og at du har trukket vejret temmelig længe nu uden at kvæles
du forsøger at ignorere bevidstheden om at du måske slet ikke opdager det
når den aller sidste glødepære slukkes for aller sidste gang
og den aller første novemberregn falder et par måneder før tid
idag er en til af den slags dage hvor
du er klar over at du også var et barn engang
og du kan huske frygten for at blive bjergtaget*
en solsikke af plastic og dragkisten du aldrig fik åbnet
alle de metaforer du aldrig forstod
og alle de tegninger dine forældre smed ud
du er efterhånden blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om at glemme
og om at ignorere øjeblikket lige nu
og alt det der aldrig blev taget billeder af
idag er en til at den slags dage hvor
ragnarok passerede lydløst forbi igen
mens du nippede til din te og
ledte efter en undskyldning



* her henvises til den norske forståelse af udtrykket at blive bjergtaget, rent bogstaveligt talt at blive bjergtaget - taget til bjerget af huldren... Mere om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm

at være

Krænkelse det er krænkelser
krænkelser af alt det di tror på
og alt det du aldrig rigtigt har kunnet få øje på
alt det der krakelerer under din hud
alt det der får temperaturen til at falde
og dine håndflader til at zitre af fugtighed
alt det der får dig til at knibe
at knibe øjnene sammen for ikke at se
at knægte alle lyde alle tanker før de fødes
at kvæle alle flugtforsøg fra din perfekte verden
at magte hele verden når du har de for dig selv
at være for at undgå at se
alt det du aldrig har troet på
alt det du aldrig har villet sætte ord på
at kymre
at kymre sig om ting der aldrig var
at bjerge en virkelighed der forsvandt bag alle sandhederne
at beundre og befamle skikkelser der aldrig rigtigt var i live
og aldrig rigtigt elskede dig
at buldre og brage når tiden trænger sig på
at krænke alt det der ikke går i takt med dine rytmer
ikke at døje dine tanker
aldrig at døje dine ord
altid altid altid at tro på
at det er resten af verden
der tager fejl

Kære dagbog

I dag var en torsdag
det var en af de torsdage jeg brugte på
at gå i vejen for mig selv
det var en af de torsdage hvor mågerne skreg
ude over fjorden og skyerne gled ind over byen i stilhed
og hvor der ikke sejlede en eneste færge til jylland
det var en af de torsdage hvor vi alle sammen stadig
gik rundt og troede på at vi slet ikke fejlede noget
og uden for byen var der en eller anden
der opfandt noget
som allerede existerer og det var en af de torsdage
hvor den store gevinst i lotto ikke blev vundet af nogen som helst
det var en torsdag
en torsdag hvor en eller anden kyssede med sin
fremtidige exkæreste for aller første gang
nede ved havnen
bag pølsevognen der hvor kun mågerne ser på
og der var en hund der blev kørt ned på en villavej
og et barn der blev født og en skilsmisse
der blev helt og aldeles definitiv
da han så hendes indbakke
og i Føtex løb de tør for rugbrød allerede ved middagstid
det var en torsdag
og på en eller anden måde var det meget mere torsdag
i udkantsdanmark
ved havet
under mågerne
og i provinsbyer
end det var torsdag i resten af universet
det var en torsdag med skyer og asfalt
og biler og huse og lyde og børn
det var en af de torsdage hvor pythagoras' sætning blev bevist
igen
og hvor nogen troede på hvad nogle andre sagde uden at vide
at de alle sammen tog fejl
det var en torsdag med seksogfirstusindefirehundrede sekunder
og en enkel lille regnbyge der hele tiden truede med at bryde ud
det var torsdag i dag
det var en af de torsdage der bare er

Åbent brev til min hemmelige beundrer

Jeg forlod ham ikke for din skyld
jeg forlod ham for konduktøren
på færgen over Bodensee for Oscar
på McDonalds i Madrid for
en mand der går med butterfly og fez
jeg forlod ham ikke for din skyld
jeg forlod ham for ham
der spiller Vincent i Bones og
hvis jeg havde været bare
en lille bitte smule ældre (end min mor)
havde jeg forladt ham for James Dean
men det havde sådan set ikke noget med dig at gøre
det har aldrig nogen sinde haft noget med dig at gøre og
det er stadig ikke for din skyld
at jeg smiler
det er fordi jeg kan fordi jeg har lyst fordi solen står op
og for min skyld
for det er jo ikke dig
jeg går og skriver digte til...
det er ikke dig jeg drømmer om når jeg sover
i toget
under TV-avisen
over eftermiddagsteen
det er ikke dig det handler om
det er ikke dig der er mit plot
det handler om Sydsudan
om Gadaffi og amerikanerne
det handler om aftensmaden og den sidste nye Harry Potter film
det handler om alle muglige andre ting
og det aller sidste det kommer til at handle om er dig
for det handler om mig nu
det handler om mig og min fortid min fremtid og om alle dem
jeg endnu ikke har forladt
for din skyld
og for Oscar og James Dean
det er jo ikke dig jeg går og skriver breve til
det er ikke dig jeg har følelser for
det er tiden og tankerne og tuc kiks og
tonsvis af mennesker jeg endnu ikke har mødt
jeg er her ikke for din skyld
ikke endnu
måske er det mest fordi
jeg endnu ikke ved at du eksisterer
for min skyld

Afstanden til Sydsudan

Verden fik et nyt land i dag
idag netop idag
idag hvor tiden blev forstyrret
af forbipasserende regnbyger og råb
et sted på en villavej
til venstre for naboens webergrill
og måske måske hvem ved måske
kun måske
måske går vi en lysende fremtid i møde
måske springer solsikkerne på terasen snart ud
og måske
måske er det i dag netop idag
måske er det i dag for syv et halvt minut siden
at solen gik ud
måske er jorden begyndt at dreje den anden vej
måske er der huller i luften idag
vi mærker ingenting vi mærker intet lige nu
lige nu i dag lige her mærker vi ingenting
for vi har så travlt med at mærke at vi lever
og huske på at måske måske hvem ved måske
kun måske
måske har vi pølser på grillen i aften
og en fremtid sammen
en fremtid i dag
idag netop idag
idag hvor fuglene lettede kun for at lande igen
og hvor skyggerne vandrede næsten hele vejen rundt
om det gamle æbletræ i baghaven
idag idag i dette øjeblik
måske er det idag
måske var det idag for syv et halvt minut siden
at hele verden hele jorden alt hvad vi ved og alt hvad vi tror på
alt det vi ikke har lyst til at huske og glemme og vide og se
måske var det idag
at det hele forsvandt i en regnbyge
måske er alting uden for Velfærdsdanmark forsvundet i tiden idag
vi mærker ingenting idag
idag mærker vi intet for idag
idag netop idag
lige nu idag mærker vi kun
at vi lever

Drømmere

Tidligere på dagen ventede de på et tog de ikke skulle med
de sad der i solskinnet
i hvad der føltes som en evighed
han gav en is og hun fakede en orgasme
nu synger de med på en popsang over radioen
der er hverken minder
eller cyklister i de blinde vinkler
de har lyttet til skinnerne
der synger foran et godstog ved en østjysk banegård
de har drømt om at rejse væk sammen
de har sparket en sammenkrøllet pepsidåse hele vejen over en ørken af beton
og det føltes som at lande på månen
de var skæve af gåpåmod og selvværd
de er skæve af alle de marker der forsvinder i bakspejlet
de er skæve af at løbe af at flygte
af at jagte et eller andet
og gader de aldrig har gået på før
nu er de på vej til et sted gps'en ikke kan finde
og egentlig
er der ikke nogen af dem der ved
hvor de skal hen
de har set et andet par engang
to mennesker af samme art
og de hader dem
de hader dem og alle deres tanker og alt hvad de står for og hver eneste af deres facebookvenner
men de har lagt alt hvad de hader bag sig
nu er det den jyske motorvej
det er en helt bestemt jysk dialekt
og et digt hun aldrig fik skrevet
det er ikke fordi de forsøger at glemme
det er ikke fordi de har en overordnet plan
de har talt om ham der med hatten
og banegårdens wc var lukket på grund af ombygning så de fandt en rasteplads langt fra kysten
lige nu er det solen
og knaldromaner de aldrig får læst færdig
det er en af de der solrige eftermiddage der synes at vare en evighed
og i deres verden deres nu
er der intet der har konsekvenser eller nogensinde får det
det er solstråler der falder ned på gaden
det er brosten
og tidligere på dagen så de en sky
men der er ikke noget der betyder noget lige nu
og han har ventet næsten tyve år på det helt rigtige øjeblik
hun har ventet næsten lige så længe
på den helt rigtige ting at sige
det er et eller andet ingen af dem kan huske
og det er teksten til en sang ingen af dem kan lide

det har egentlig ikke noget med fremtiden at gøre
da hun kysser ham på kinden

men måske måske
måske får det konsekvenser en dag
lige nu
lige nu i deres verden deres nu
er der ingen af dem der ved
hvad de tør drømme om

Grapefrugt

Jeg har tænkt over
om jeg mon kender nogen
der dufter af grapefrugt
men jeg har ikke tænkt så længe
for jorde snurrer stadig rundt
og jeg kan ikke nå at tænke over
om den drejer om sig selv om mig om dig om os to
eller om ham eller hende
som dufter af grapefrugt
jeg kender en
der engang begyndte at sige en sætning
men der var ikke nogen der kunne høre den
for i samme øjeblik
begyndte verden at snurre baglæns
måske rundt om sig selv
måske rundt om en ghettoblaster
og et jordskælv i et fattigt land
et sted langt fra vores virkelighed
det var en sætning
der måske ikke gav mening
måske var meget vigtig
måske bare handlede om ham
eller om hende der dufter af grapefrugt
jeg har set et par hænder en gang
et par hænder der arbejdede
med en farve jeg ikke kender navnet på
men jeg har aldrig lært at google
ting jeg ikke ved hvad hedder
og jeg kan ikke spørge internetet til råds
når verden bliver ved med at snurre
om du og jeg og os to
om et regnvejr og en snestorm
om det allerførste spæde tegn på sommer
og om ham og om hende
der dufter af grapefrugt
jeg har aldrig fundet ud af hvad hun hedder

det er mest på grund af urolighederne

Uroligheder svæver gennem støvet
lige foran det du tror er din egen næsetip
det er små usynlige skabninger
som du engang har overvejet at gribe fat i
men for det meste navigerer du uden om
når du løber efter noget du har glemt hvad er
du har glemt hvor du skal hen
og du har løbet så længe
at du ikke kan huske
om du flygter eller farer på eventyr
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i snestormen dengang
dengang før du lærte at hade følelsen af
andre menneskers hud
urolighederne i naboens rockmusik
og urolighederne bag regnen på bagruden
på motorveje om torsdagen
det er alle de uroligheder du engang
drømte om at spise levende
om at dissekere om at vende vrangen ud på
for det meste løber du bare gennem støvet
for det meste sprænger du bare rammer
og springer over grænser
der hvor gærdet er så højt at du må klatre
for det meste taler du ikke til skyggerne
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i dine fingre fredag eftermiddag
urolighederne i din baglomme når nogen taler til dig
urolighederne lige bag fjernsynet
når du kigger væk for ikke at se
billederne som du godt ved måske ikke engang er falske
for det meste drømmer du om
en dag at stoppe op og spørge om vej
for det meste mindes du
dengang du talte til et menneske
som hverken græd eller råbte
for det meste plukker du blomster og høretelefoner
for det meste leder du efter døre
på den forkerte side af en mur
for det meste ved du godt at det ikke er din skyld
det er mest på grund af urolighederne

Hvor har du gemt dig?

Jeg har plantet solsikker ved den sydvendte mur
jeg har set en mælkebøtte ved muren mod nord
helt inde bag brændeskuret
hvor solen aldrig helt kommer ind
jeg har mødt et andet menneske engang
ved siden af hoveddøren
i muren mod vest
vi så solen gå ned sammen
men rørte ikke ven hinanden
jeg har stået engang med ryggen mod en mur
og blikket mod øst
jeg stod der hele natten og ventede på solen
jeg stod der hele dagen og mærkede et regnvejr
jeg har gået hele vejen rundt om huset
men jeg har ikke fundet dig

Jeg har plukket en smørblomst et sted lidt nord for denne her by
jeg har badet i havet mod syd
men det var koldt
for havet ligger nord for syden men syd for mig
jeg har købt en is og en gave til en
jeg ikke kender længere
et sted i en lille butik øst for min by
en lille butik hvorfra man kunne høre kirkeklokker
og langt mod vest
har jeg gået tur
med en jeg aldrig rigtigt kom til at tale med
vi gik hele natten og ledte efter solen
vi gik hele dagen og blev våde i et regnvejr
jeg har gået hele vejen rundt om byen
men jeg har ikke fundet dig

Jeg har fløjet på vinger af metal
så langt sydpå
at stjernehimlen ikke var den samme
jeg har gået så langt som vest
at vinden forsøgte ihærdigt
at blæse mig tilbage østpå
så snart mine støvlesnuder rørte havet
jeg har været i en snestorm
jeg har kælket i en sommernat
nord for alle byer med et navn
jeg har været øst for alle mure
øst for alle grænser
jeg har hoppet over grænsen
mellem øst og vest
med en jeg stadig husker navnet på
jeg har været rundt i hele verden
men jeg har ikke fundet dig

hvor gemmer du dig her til aften?

den der popsang

Det er den der sang
den der pop sang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
der egentlig ikke er nogen der kan lide
den der popsang der gør mig glad
jeg hader den sang den
den der popsang som minder mig
om dengang

det der den der popsang
den der popsang de altid spiller
i radioen om torsdagen
der der popsang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
som jeg altid har på hjernen om torsdagen
jeg hader den sang
den der popsang der minder mig
om dengang

det er den der popsang
du kender den godt
den der popsang
are we humans
or are we dancers
det er den der popsang
den der popsang vi altid hørte om torsdagen
den der popsang
som vi dansede til
i solskinnet sammen
dengang
dengang vi alle sammen var så glade for hinanden

jeg kan egentlig ret godt lide den sang

Alt det vi har til fælles

Vi har hverken tid eller rum tilfælles
du og jeg
vi har ikke noget der existerer
vi har markerne udenfor og himlen som er blå i dag
og Odense banegård og måske
måske har vi Lillebæltsbroen og havet et sted under os
vi har ikke noget tilfælles
du og jeg
vi har togbilletter og svedige håndflader
og måske
måske har vi begge to en destination
vi har togsæderne og salgsvognen
og lyden af en eller anden der bladrer i avisen fra i går
vi har hverken ord eller tanker tilfælles
du og jeg
vi har menneskeligheden og fødder og arme og drømme
vi har forbipasserende tog og en fortid begge to
og måske
måske kommer vi begge to et eller andet sted fra
måske har vi begge to en historie at fortælle
måske måske mangler du også en at fortælle din historie til
men vi har hverken sprog eller historie tilfælles
du og jeg
vi har sko og tasker og buxer og vores egen selviscenesættelse
vi har noget vi skal og noget vi skal undgå
og måske
måske har vi noget vi skal huske begge to
måske er der noget vi begge to gerne vil glemme
men vi har hverken minder eller fremtid tilfælles
du og jeg
vi har måske en fremtidig ven i hinanden
vi har måske noget at tale om
vi kunne måske hilse på hinanden?
Men vi har Odense banegård tilfælles
og dér stiger du af

Tag mig med til Tjeljabinsk

Tag mig med
tag mig med til Melbourne Minsk og Tjeljabinsk
vis mig verden
og jeg skal vise dig
hvordan man lever mens man flygter
tag mig væk
tag mig væk fra Vamdrup vrede og flaskevand
hvis mig vejen
og jeg skal vise dig
hvad det egentlig er vi flygter fra
tag min hånd
tag mit hjerte mine fødder mine minder og min fremtid
tag min frie vilje og vis mig hvad jeg vil
og jeg skal vise dig
glæden ved at være viljeløs
gå med mig
gå med mig fra hus til hus til stjernerne og København
hvis mig hver eneste brosten på rådhuspladsen
og jeg skal vise dig en bænk
et sted hvor tiden står stille
lad mig gå
lad mig gå langs himlen langs med havet langs med alle dine drømme
lad mig gå og lær mig at leve
og jeg skal lære dig
at leve med dig selv

En til teenager

Jeg er jo egentlig bare en til teenager
en til af de der teenagere med Allstars og Mac
en til af de der skideligegydige teenagere
der går rundt og træder verden flad
jeg er jo egentlig bare en til
en til teenager der manger en grund til at græde
noget at kæmpe for og noget at sige nej til
jeg siger nej til Udstopning af Knut
jeg siger nej til giftige stoffer
i det legetøj jeg køber til min lille grandfætter
jeg siger nej til fysik på B niveau
jeg siger nej
nej jeg er ikke noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der går og bruger ilt
en til teenager der går i den forkerte retning
en til teenager der er faret vild
en til der går og går og ikke ved hvor jeg skal hen
en til teenager der går i vejen
for sig selv og de andre teenagere
en til teenager med ømme fødder
ømme følelser ømme fingre
en til teenager
en til traumatiseret tragisk totalt ligeglad teenager
en til teenager
der kæmper
jeg kæmper for mere kage
jeg kæmper for Tysk på A niveau
jeg kæmper for kæmpepandaen
jeg kæmper
jeg kæmper for at blive noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der har alt for mange ord
og alt for lidt at sige
og alt for meget at fortælle og slet ikke ord nok
og ord nok på nok sprog
og ord der er lange nok og kloge nok
og moderne nok og nice nok og
ordenlige ord og orden i ordene og ord
uden på og inden i
og en til teenager med maske
med masseproduceret tøj og pandehåret ned foran ansigtet
en til teenager der er bange for sin egen skygge
og for mørket og fremtiden og sig selv
og alle de andre teenagere
en til teenager
der græder
jeg græder fordi Knut er død
jeg græder fordi jeg ikke forstår biologi
jeg græder fordi du græder
jeg græder
jeg græder fordi jeg ikke er noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der ikke har opdaget
at jeg er en til teenager
som er helt og aldeles unik

Knut

Knut er død

Knut er død og Patricia er ude af X-factor

Gaddafi har det varmt og Japan er sprunget i luften

jeg forsøger ihærdigt at huske

relative pronominer

der den des dem die die der der das das des dem die die der den

måske holder skyerne på vandet til jeg når i tørvejr

der er voldsomme kampe uden for Ajdabiya i dette øjeblik

og i Japan frygter man en kæmpekatastrofe

en kæmpekatastrofe en kæmpe

makeup katastrofe i 2.A

Knut er død

verden står i flammer og

verdens ledere står på nakken af hinanden

for at bombe Gaddafi og resten af Libyen

og alle løber hver sin vej og ingen kan huske

hvor de egentlig var på vej hen

jeg er på vej hjem

på vej væk

på vej hen til et sted hvor verden står stille

Du er lige gået offline

og nu

er jeg helt alene i cyberspace

Misrata er blevet bombet intenst i fire dage nu

det er mandag igen igen igen for fjerde gang i denne uge

verden falder sammen lige nu og her

og allermest i Japan Haiti Thailand Bangladesh Nordkorea Libyen Udkantsdanmark



Og hele verden holder vejret i et øjeblik

har i alle sammen hørt det

Knut er død

Luften her

Luften her
De her luftmolekyler 
Som vi alle sammen går og ånder
Ind og ud
Luften her 
Er elektrisk af den konstante summen
Af menneskestemmer
Af børn der græder
Forældre der skændes
Og luftkys der farer forvildede rundt
På jagt efter en modtager
Luften her
Har en ganske særlig smag
En ganske særlig aroma
Af tanker i bevægelse 
Af fødder på vej et eller andet sted hen
Luften her
Står ikke stille
Luften her rives konstant i mindre stykker
Den trækkes frem og tilbage 
Og ind og ud
Og op og ned
Men for det meste bare ingen steder hen
Luften her
Er brændende kold
Luften her 
Er tyk af friture make up og andre løgne
Af åndedræt og hænder
Der griber ud efter hinanden 
Luften her er fyldt med arme
Der aldrig helt er lange nok
Luften her
De her luftmolekyler 
Som vi alle sammen går og ånder
Ind og ud
Luften her
Har været her fra før du kom
Den vil også være her når du forsvinder

Om et ganske lille øjeblik...


Skrevet og uploadet fra min iPod på Hovedbanegården en kold dag lige før det næste tog til Udkantsdanmark. 

Farveblind

Der er aldrig nogen sinde nogen
der har forsøgt at lære mig
at verden er lyserød
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at det meste af den bare er grå
de lærte mig at rød
betyder kærlighed
kommunisme
og blod
de lærte mig at blå
er den farve som håbet og himlen har
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at himlen for det meste bare er grå
der er aldrig nogen sinde nogen
der har forsøgt at lære mig
at verden er sort/hvid
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at den for det meste bare er grå
de lærte mig
at intet mennesker er helt og aldeles farveløs
de lærte mig at farverne er over alt
de lærte mig farverne og jeg kunne se
at de fleste bare var grå
der var aldrig nogen sinde nogen der lærte mig
hvilke farver der ikke bør blandes
de lærte mig farverne
og jeg troede
at det meste bare var gråt
de lærte mig farverne men aldrig
at male

Kom lad os bygge vores egen verden

Kom lad os bygge vores egen verden
og gemme den bagerst i dit klædeskab

kom lad os bygge vores egen verden
og aldrig mere tale om den verden vi forlod
kom lad os glemme denne verden
kom
kom lad os skabe noget stort

kom lad os bygge vores egen verden
og skjule den for menneskerne
der vil forpeste den med deres sandhed
deres stolthed deres had

kom lad os bygge vores egen verden
uden penge præster politikere og porte
kom lad os bygge en verden uden grænser
en verden uden støj
kom
kom lad os bygge en verden kun til os
en verden vi kan mure inde
en verden vi aldrig vil forlade
kom
kom lad os bygge vores egen verden

kom lad os bygge en verden hvor tiden ikke går
kom lad os bygge en verden hvor tiden ikke går i stå

kom lad os bygge en verden uden farver
uden sort og hvid og grå
en verden uden rød og blå
kom lad os bygge en verden i en hel ny nuance
kom lad os starte forfra
kom
kom lad os bygge vores egen verden
kom lad os ikke smadre denne nye verden
kom lad os ikke svine den til
med vores ord
kom lad os bygge vores egen verden

en verden hvor vi ikke kan høre hinanden
en verden hvor vi ikke kan røre hinanden
en verden hvor vi ikke kan såre hinanden

kom kom lad os glemme denne verden og os selv
kom lad os bygge vores egen verden uden ondt

kom lad os bygge vores egen verden
og gemme den bagerst i dit klædeskab
hvor den ikke går i stykker
kom
kom lad os bygge vores egen verden
en verden uden os

alt det du er

Du er vinden i brevsprækken
du er regnen mod bilruderne
du er uret på clockradioen
der blinker på 00:00
du er en tre dage gammel avis
du er standbylyset på mit tv
du er en frysepizza der er blevet kold
du er her ikke

du er et dårligt
hjertesmertedigt
du er nullermændene under toilettet
du er visne blomster i vindueskarmen
og for gammel mælk i køleskabet
du er de ubestemmelige madrester
i hjørnet af køkkenvasken
du er helt helt stille

du er din egen telefonsvarer
du er den aller sidste rest
af snavset sne i rendestenen
du er dårlige tv-serier om kærlighed
du er en cola der er blevet flad
du er chips fra i går
du er ikke til stede

du er musik ingen lytter til
du er tevand der aldrig blev kogt
du er den lampe der aldrig blev tændt
du er en halv flaske hvidvin
bagerst i køleskabet
du er sokker med huller i
du er fjernvarmen der ikke fungerer
du er et udløbet klippekort
du er fjorten finske tv-kanaler
du er fuldstændig ubrugelig

når du er væk

Pluto

Pluto
explaneten pluto
befinder sig i dette øjeblik
4435.353.633 km fra København
bare sådan ca

jeg kender en der engang vidste
at solsystemet havde 9 planeter
jeg kender en der kan deres navne
og rækkefølgen fra solen
jeg kender en der er ligeglad med planeterne
og jeg kender en der har læst et sted
at vi er ved at ødelægge vores egen planet
jeg kender en der vågner hver dag og håber
at se solen stå op i den forkerte ende af verden
jeg kender en der har lært mig
at synge en sang på japansk
og jeg kender en der engang har været i Japan
men det er ikke den samme person
jeg kender en der mener at mindst
¾ dele af befolkningen
ikke helt forstår det der med brøker
jeg kender en der har fundet gud
og jeg kender en der ikke har forsøgt
jeg kender en der mener
at verdens undergang er nær
og jeg kender en der siger
at Kina er ved at løbe tør for kæmpepandaer
Jeg kender en der kan tælle til 8
på 5 forskellige sprog
og jeg kender en der har skrevet en wikipediaartikel
om solsystemets planeter
Jeg kender en der tror på Big Bang
og jeg kender en der mener at verden er fantastisk
jeg kender en der engang
var lige ved at dø
og jeg kender en der ikke længere har lyst til at leve
jeg kender en der siger
at børnene dør af sult i Haiti
jeg kender en der engang har set en krimi på TV
om en der sultede nogle børn ihjel
Jeg kender en der spiser lidt for meget
og jeg kender en der spiser lidt for lidt
og jeg kender en der siger at man skal spise op
fordi børnene dør af sult i Haiti
Jeg kender en der tror på
at planeten jorden rådner op indefra
og jeg kender en der drømmer om at starte
både tredje og fjerde verdenskrig
jeg kender en der mener
at verden bygger på en løgn
og jeg kender en der mener
at have fundet sandheden bag alting
jeg kender en der har set et dokumentarprogram
om forskere der kæmper for at rede verden
fra kræft og AIDS og forurening
og jeg kender en der kæmper for at redde
de allersidste pandaer og den allersidste regnskov
jeg kender en der siger
at vi skal kæmpe for at bevare vores planet

jeg kender en der har fortalt mig
at en flok forskere satte sig ned
og gav solsystemet én planet mindre

jeg kender en der har læst et sted på nettet
at vores lille solsystem med nu kun otte planeter
er en del af galaxe kaldet Mælkevejen
og at mælkevejen og Andromedagalaxen
nærmer sig hinanden med en hastighed
på 140 km i sekundet

Jeg kender en der siger at de to galaxer koliderer
i et kæmpemæssigt brag
om ca 3 milliarder år
men hvor mange planeter er der tilbage
i vores lille solsystem
til den tid?

1643

Det var cirka klokken 16:43
at verden gik i stå
det var cirka klokken 16:43
at en eller anden statsleder
glemte de allerførste ord
af en meget vigtig tale
det var cirka klokken 16:43
at en af sporvognene i Rostock
standsede foran et gult hus
med blomstrede gardiner og
en dame der stirrede ud af vinduet
med en halv tomat i venstre hånd
det var cirka klokken 16:43
at fuglene i Kongens Have
holdt op med at synge og
tapirerne i Randers Regnskov
holdt op med at spise det var cirka
samtidig med
at en gadelygte lidt nord for Stockholm
ikke tændtes og at et strygejern
i en lejlighed i Brønshøj
ikke brændte hul i strygebrættet
det var cirka klokken 16:43
at der blev helt helt stille
på badehotellet i Rødvig og
cirka klokken 16:43
at en småkage ikke blev spist
og en mundfuld saftevand ikke blev sunket
det var cirka klokken 16:43
at et flygel i en tegnefilm
standsede midt i sin flugt
ned gennem Grand Canyon
og at en champagneprop hang stille
i luften 3 en halv centimeter
fra en porcelænsfigur
af en pige med en hyrdehund
det var cirka klokken 16:43
at en eller andens mund
gik i stå lige foran en anden
og at to hænder
lige præcis ikke rørte hinanden

Berlin Begyndelsen

Det er brag og skrig
der genlyder mellem Berlins mure
det er sirener syrener samaritter
flygtige farveglimt over folkemængden
fødder det flytter sig
Det er duften af Döner
det er forskræmte børn
barnevogne børnehænder ballondyr
Spree der driver af isflager
flagrende faner faldende flag
det er en døgnåben Starbucks
det er Friederich Straße i flammer
dundrende drøn dråber der driver af
snavset smeltende sne
revnede fortovsfliser rustne skilte hænder overalt
et skrig et glimt et brag
et sted i mørket
det allersidste tog til Alexanderplatz
det er en folkevandring i Tiergarten
snemænd snebolde sneklædte træer
smog snøft snav snavs
snestormskyer og røg der lukker himlen
sko der er lige ved at glide
det er nogen der har sex
et sted bag et gardin
sporvogn u-bahn kaos
to turister der er faret vild
Brandenburger Tor
afspærret oplyst polizei-bevogtet
ingen adgang
Fernsehturm i det fjerne
forsvundet i røgen
flammende fremmede febrilske
folkefyldte Fransösischer Straße
det er en franskmand der vil låne en lighter
det er gnister og glas der knuses mod beton
gråd glamour og glatbarberede ben
det er huer og hatte der trækkes længere ned i panden
det er hænder der holder hørelsen ude
Hackescher Höfe mærkeligt mennesketomt
hæse stemmer stønnen ”STOP”
nogen der løber nogen der falder
nogen der griner græder godter sig
et sted bag et gardin
det er en mand der sælger krudt

det er Prenzlauer Berg
tidlig morgen
sne snavs fodspor
ikke en eneste fod
det er første dag i år 2011

Menneskehjernen beta 2.0

Din hjerne er det sidste skrig

din hjerne er et virvar

af ansigter affærer og ambulancer i det fjerne

din hjerne er fyldt til randen

med sandheder konsekvenser

og alt det du ikke har lyst til at indrømme

at du frygter

din hjerne har svaret

på en evighed af spørgsmål

indersiden af dine øjenlåg

er verden-er-et-godt-sted-gardiner

indersiden af dine øjenlåg

skjuler alt det du ikke har lyst til at se

men virker de som mørklægningsgardiner?

Din hjerne går hurtigere end verden

end det langsomt pulserende lys

af forbipasserende biler

en dame og en mand

en rød rullekuffert og en tegning af et dyr

din hjerne har udtænkt hele verdener

din hjerne er et klædeskab

når verden bliver for lyst et sted

far farverig for unuanceret

din hjerne er til tider

det eneste du aldrig helt forstår

din hjerne er en lygtepæl

der oplyser en overskuelig mængde af verden

din hjerne producerer

ord sætninger og alt det

hverken du eller jeg har lyst til at høre

din hjerne er grafitti

på en væg et sted i byen

”Untalentiert”

din hjerne er en giftshop der altid holder lukket

to damer den ene i pels

en sporvogn et sted under dig

en eller anden stiger ud

spejlbilledet af dig

der har været døende fra det øjeblik du blev født

din hjerne har udtænkt

meningen med næsten alt

din hjerne producerer

billeder film og alt det

hverken du eller jeg har lyst til at se

din hjerne er exceptionel

din hjerne er menneskehjernen (beta 2.0)

one of a kind

din hjerne er det

der adskiller os fra alle de andre

din hjerne er et vidunder

din hjerne er fejlfri



hjernen er menneskets eneste fejl....