tirsdag den 29. marts 2011

den der popsang

Det er den der sang
den der pop sang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
der egentlig ikke er nogen der kan lide
den der popsang der gør mig glad
jeg hader den sang den
den der popsang som minder mig
om dengang

det der den der popsang
den der popsang de altid spiller
i radioen om torsdagen
der der popsang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
som jeg altid har på hjernen om torsdagen
jeg hader den sang
den der popsang der minder mig
om dengang

det er den der popsang
du kender den godt
den der popsang
are we humans
or are we dancers
det er den der popsang
den der popsang vi altid hørte om torsdagen
den der popsang
som vi dansede til
i solskinnet sammen
dengang
dengang vi alle sammen var så glade for hinanden

jeg kan egentlig ret godt lide den sang

søndag den 27. marts 2011

Alt det vi har til fælles

Vi har hverken tid eller rum tilfælles
du og jeg
vi har ikke noget der existerer
vi har markerne udenfor og himlen som er blå i dag
og Odense banegård og måske
måske har vi Lillebæltsbroen og havet et sted under os
vi har ikke noget tilfælles
du og jeg
vi har togbilletter og svedige håndflader
og måske
måske har vi begge to en destination
vi har togsæderne og salgsvognen
og lyden af en eller anden der bladrer i avisen fra i går
vi har hverken ord eller tanker tilfælles
du og jeg
vi har menneskeligheden og fødder og arme og drømme
vi har forbipasserende tog og en fortid begge to
og måske
måske kommer vi begge to et eller andet sted fra
måske har vi begge to en historie at fortælle
måske måske mangler du også en at fortælle din historie til
men vi har hverken sprog eller historie tilfælles
du og jeg
vi har sko og tasker og buxer og vores egen selviscenesættelse
vi har noget vi skal og noget vi skal undgå
og måske
måske har vi noget vi skal huske begge to
måske er der noget vi begge to gerne vil glemme
men vi har hverken minder eller fremtid tilfælles
du og jeg
vi har måske en fremtidig ven i hinanden
vi har måske noget at tale om
vi kunne måske hilse på hinanden?
Men vi har Odense banegård tilfælles
og dér stiger du af

Tag mig med til Tjeljabinsk

Tag mig med
tag mig med til Melbourne Minsk og Tjeljabinsk
vis mig verden
og jeg skal vise dig
hvordan man lever mens man flygter
tag mig væk
tag mig væk fra Vamdrup vrede og flaskevand
hvis mig vejen
og jeg skal vise dig
hvad det egentlig er vi flygter fra
tag min hånd
tag mit hjerte mine fødder mine minder og min fremtid
tag min frie vilje og vis mig hvad jeg vil
og jeg skal vise dig
glæden ved at være viljeløs
gå med mig
gå med mig fra hus til hus til stjernerne og København
hvis mig hver eneste brosten på rådhuspladsen
og jeg skal vise dig en bænk
et sted hvor tiden står stille
lad mig gå
lad mig gå langs himlen langs med havet langs med alle dine drømme
lad mig gå og lær mig at leve
og jeg skal lære dig
at leve med dig selv

onsdag den 23. marts 2011

En til teenager

Jeg er jo egentlig bare en til teenager
en til af de der teenagere med Allstars og Mac
en til af de der skideligegydige teenagere
der går rundt og træder verden flad
jeg er jo egentlig bare en til
en til teenager der manger en grund til at græde
noget at kæmpe for og noget at sige nej til
jeg siger nej til Udstopning af Knut
jeg siger nej til giftige stoffer
i det legetøj jeg køber til min lille grandfætter
jeg siger nej til fysik på B niveau
jeg siger nej
nej jeg er ikke noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der går og bruger ilt
en til teenager der går i den forkerte retning
en til teenager der er faret vild
en til der går og går og ikke ved hvor jeg skal hen
en til teenager der går i vejen
for sig selv og de andre teenagere
en til teenager med ømme fødder
ømme følelser ømme fingre
en til teenager
en til traumatiseret tragisk totalt ligeglad teenager
en til teenager
der kæmper
jeg kæmper for mere kage
jeg kæmper for Tysk på A niveau
jeg kæmper for kæmpepandaen
jeg kæmper
jeg kæmper for at blive noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der har alt for mange ord
og alt for lidt at sige
og alt for meget at fortælle og slet ikke ord nok
og ord nok på nok sprog
og ord der er lange nok og kloge nok
og moderne nok og nice nok og
ordenlige ord og orden i ordene og ord
uden på og inden i
og en til teenager med maske
med masseproduceret tøj og pandehåret ned foran ansigtet
en til teenager der er bange for sin egen skygge
og for mørket og fremtiden og sig selv
og alle de andre teenagere
en til teenager
der græder
jeg græder fordi Knut er død
jeg græder fordi jeg ikke forstår biologi
jeg græder fordi du græder
jeg græder
jeg græder fordi jeg ikke er noget særligt
jeg er jo bare en til teenager
en til teenager der ikke har opdaget
at jeg er en til teenager
som er helt og aldeles unik

mandag den 21. marts 2011

Knut

Knut er død

Knut er død og Patricia er ude af X-factor

Gaddafi har det varmt og Japan er sprunget i luften

jeg forsøger ihærdigt at huske

relative pronominer

der den des dem die die der der das das des dem die die der den

måske holder skyerne på vandet til jeg når i tørvejr

der er voldsomme kampe uden for Ajdabiya i dette øjeblik

og i Japan frygter man en kæmpekatastrofe

en kæmpekatastrofe en kæmpe

makeup katastrofe i 2.A

Knut er død

verden står i flammer og

verdens ledere står på nakken af hinanden

for at bombe Gaddafi og resten af Libyen

og alle løber hver sin vej og ingen kan huske

hvor de egentlig var på vej hen

jeg er på vej hjem

på vej væk

på vej hen til et sted hvor verden står stille

Du er lige gået offline

og nu

er jeg helt alene i cyberspace

Misrata er blevet bombet intenst i fire dage nu

det er mandag igen igen igen for fjerde gang i denne uge

verden falder sammen lige nu og her

og allermest i Japan Haiti Thailand Bangladesh Nordkorea Libyen Udkantsdanmark



Og hele verden holder vejret i et øjeblik

har i alle sammen hørt det

Knut er død