Stillfoto

Jeg sætter din
intense latter
på standby og
mens støvet standser sin
evigt destinaionsløse flugt og
lydbøger falder kraftesløse
fra hinanden og til jorden da
luften forsvinder i
meningsløst vakuum og stilstand
ser jeg
på verden
din verden
verden der ikke har ændret sig og
mennesket der har ændret den
jeg ser et smil
standset midt i
det desperate forsøg på
at kvæle et indre skrig i mørket
jeg ser en fod
der næsten rammer jorden
jeg ser et forhenværende cigaretskod nu
udtværet klat af astmaanfald på
en nu sortplettet og ligegyldig fortovsflise
jeg ser et øje der
næsten ikke græder over tabet af
et kæledyr
en kæreste en
porcelænsfigur
diktator
jeg ser et øje der næsten ikke græder
mere
jeg ser en mund
der er standset i at tygge
jeg ser en barnehånd der ikke længere
gnider en sultende mave jeg
ser et barn der dør
jeg ser et mord der
lige er sket
jeg ser en
måske kommende morder
blive født
jeg ser to hænder
der næsten rører
ved hinanden
jeg ser to læber der endnu ikke
skilles i et ord
jeg ser et ur der
ikke har gået i årevis og
et støvet foto på et bord
af tre glade børn der
ikke har set hinanden i
årevis
jeg ser en knage og en hånd
der næsten griber sin frakke
på vej ud af døren væk fra alting
jeg ser en støvle der
lige har ramt en ligegyldig udtværet cigaret
et sted lige over
fortovet i flugt
jeg ser en hånd der
knuger en kniv
jeg ser et ligegyldigt hvidt tapet og
jeg ser et opsmøget venstre ærme
jeg ser en tekop og en flaske
jeg ser en måske kommende
spritbillist måske kommende
endnu ikke angrende ulykkesmorder
som næsten ikke synker en
lille smule alkohol
jeg ser et spejl der
endnu ikke er knust og
jeg ser i spejlet en poet
der ser og beskriver en verden
set indefra en
verden hun ikke formår et ændre
indefra med sit syn
jeg når ikke at se
at jeg lukker mine øjne

(min illusion ser
bedre ud
end din verden)

det er ikke fordi du er mit mareridt

Det er ikke en straf
fra en selvopfunden gudeskikkelse
det er ikke fordi jeg løj
for dig hele natten og
hele vinteren engang
for længe siden
det er ikke fordi det muligvis gør
ondt på dig når jeg bliver ved med
at skrive til mig selv at det er mig
der er katalysator på din smerte
det er ikke et angreb fra rumvæsner
det er ikke et forsøg på at nedbryde mig selv eller
gnavere der infiltrerer min hjerne
det er ikke fordi vi sammen danner
multikøn men ikke er kønne
det er ikke fordi vi prøver
at være noget vi ikke er
det er ikke fordi jeg ikke
altid stoler på dig når du lyver
det er ikke fordi jeg har vænnet mig til
alle de ansigter der er blevet din maske og
hjælper dig med at male
alle de masker der er blevet dit ansigt
det er ikke fordi jeg stadig lyver
for dig og forsøger at lyve
alle vore problemer til
vandmænd
det er ikke fordi jeg ikke er der
lige så meget som jeg synes jeg burde
være der
for dig

men
det
er
et tilbagevendende mareridt i vågen tilstand
og
det
er
dig der er min hovedperson

Noget...

...mangler

rygter

hende der
ja hende den rødhårede
hende med de gode karakterer
hun sover ikke

hende der
du ved hende med de brune øjne
og det imødekommende smil
hun sover ikke i nat

hende der
ja hende pigen
hende med den søde kæreste og
de gode forældre
hun skriger i natten

hende der
ja hende med den hjemmestrikkede hue
hende med de snavsede sko og
kuglepennen i lommen
hun skriger i natten at hun er bange

hende der
du ved hende digteren
hun skriger i natten
at hun er bange
for sig selv

hvem er du?