om vinden

I nat er det vinden der får skylden

langt nede i lungerne

du puster ud langsomt langsomt

igen

slukker lyset

tænder lyset

i nat er det vinden der får skylden

helt inde bag øjenbrynene

trommehinder der brager og skriger

du kan ikke sige en eneste lyd

luften står helt helt stille i mørket

i nat er det vinden

i nat er det fireogtredive dage siden

230113 1959

Du trækker vejret ind

ind bag hjerneskallen

ind i vævet og blodårerne

ind i det dybeste af hippocampus

hvor du gemmer alt det du ikke vil huske

du trækker et stormvejr ind

et stormvejr med skyer

med lynild og tordenbrøl

og millioner af stemmer

der skriger bag lukkede døre

du trækker et stormvejr ind i dit net

dit net af tanker

af filosofier og tro

og alle de minder du

troede du havde lagt bag dig

du trækker vejret ind

og regnen falder som ord

om én du endnu ikke kender navnet på

Menneske
du har havgus i hænderne
bølger i dit blik
du er et fjernt og usagt løfte
om eventyr, stormvejr
horisonter og
måske måske måske
et skibsforlis

Om de rum du aldrig går ind i alene

...og det er vel helt normalt at være bekymret for ting

ting som at falde af planeten eller igennem den

ting som at miste fodfæstet i en telefonsamtale

eller at løbe tør for mælk og knækbrød på en søndag

det er vel ikke så underligt at være lidt bange for ting

ting som sin egen skygge og mørket bag ved vinduerne

ting som solen der bare sådan brænder bag ved atmosfæren

eller for asteroiderne og de rumvæsener der måske alligevel ikke findes

Vi går vel alle sammen rundt og er lidt bange for tiden...

Afgang

Nu
nu forlades
lyden af urene
der tikker. ikke i takt
rågernes konstante skrig
bagerst i lydkulissen og den
sædvanlige betryggende duft af
sved, støv og kattelort. Nu, nu, nu
farvel

Om den gang verden gik under. Igen.

Og Skinfaxe traver
ligeglad
ludoven og langsomt afsted
mens drabene udføres i blinde
for solen kom for sent
til ragnarok igen

ingen så det ske


(oprindeligt fra den 19/7 2009)

om ure (mest dem under skriftlige eksaminer)

Den kønsløse lyd
af tandhjul mod hinanden
som svulmer i dit øre
med et taktfuldt klik-klik-klik
den kønsløse lyd
der skubber blidt til støvet
som danser for dit blik
og aldrig lader dig standse
for at se det falde ned