tirsdag den 20. marts 2012

Godnat...

”Godnat”
det er en SMS
og der står egentlig bare godnat
godnat punktum punktum punktum
det er ikke et sov godt
ikke et her slutter dagen vi ses i morgen
det er et fortsættelse-følger-godnat
et har-du-mere-at-sige?-godnat
et vi behøver ikke sige noget
lad os bare være stille sammen
lad os bare være nøgne sammen du og jeg
sådan rigtigt nøgne kun iklædt hud og skælvende åndedræt
ikke nogen øreringe armbånd masker eller læsebriller
bare du og jeg sådan rigtigt nøgne
lad os have de tidligste morgentimer sammen
med uredt hår og døve øjne
lad os have mørket sammen og
solopgang og whisky i kaffen før vi går i seng
for ikke at sove
lad os være iklædt vores grimmeste tøj sammen
og spille ludo på regnvejrsdage
tale om bøger vi ikke har læst
lad os lades som om vi er for intellektuelle til x-faktor
sammen
som om vi har forstået det med intertekstualitet og intersexualitet
og lad os da (forhelvede) bare være nøgne sammen
sådan rigtigt og for alvor nøgne
kun med gåsehud og halve sandheder
og akavet stilhed under dynerne
lad os spilde timerne sammen
glemme at hjerteslag er en udtømmelig ressource
være pæne og perfekte
som i reklamer for toiletpapir lad os hviske
ting vi ikke rigtigt mener i hinandens ører du og jeg
lad os debattere verdenssituationen og
gense gamle tv-serier på DVD sammen
tage overtøjet af og smide det i gangen
lad os drikke te sammen du og jeg
sådan ærbart og med Vivaldi i højtalerne
og når vi er helt alene i stilheden og eftermiddagslyset så
lad os skrælle tøjet af hinanden
med abstinensfingre og svedige håndflader
det er sådan et godnat
et lad-os-eliminere-alle-luftmolekyler-imellem-os-godnat
sådan rigtigt og for alvor
godnat
punktum punktum punktum

tirsdag den 13. marts 2012

Gider du

Gider du ikke lige rumstere lidt i verdensaltet for mig?
Gider du ikke lige puste til nogle luftmolekyler for mig?
Gider du ikke lige eksistere for mig mens jeg laver noget andet
mens jeg råber skældsord af bølgerne og kaster sten efter horisonten
mens jeg forsvinder ud af kosmos og ophører med at eksistere
bare et ganske kort øjeblik

Gider du ikke lige være mig et øjeblik mens jeg overvejer
hvordan man egentlig bærer sig ad med at leve
gider du ikke lige bare sige tilfældige ord og hive efter vejret
så det lyder som om jeg stadig er til stede?
Gider du ikke lige sidde pænt og være en velfungerende silhuet
mens jeg stejler i et par sekunder?

Gider du ikke lige være kompliceret og kompetent for mig
mens jeg banaliserer mit verdensbillede til det bliver til
små og vrede ord jeg kan kaste efter stilheden
gider du ikke lige være social og veltalende for mig
mens jeg fører indvendige diskussioner med væggene
gider du ikke lige eksistere for mig et øjeblik
mens jeg laver noget andet?

Gider du ikke lige være mig et øjeblik?
Mens jeg er en der råber i en ørken af beton
mens jeg er en der skriger under x-faktor finalen
mens jeg er en der brøler inde bag et dameblad i frisørsalonen
mens jeg er en der taler om store og uomtvistelige sandheder
ganske ganske stille så der ikke er nogen der hører mig

Gider du ikke lige overdøve mig mens jeg larmer?

søndag den 11. marts 2012

Om stumfilm

Verden er i sort hvid for øjeblikket
luften er bleg og sortnende i skiftende skygger
kulde hvisken undren
rytmer et sted inde fra kroppen og måske
en lille smule blå et sted ude på horisontlinjen
bag naboens træer

det er ikke noget farligt
blot en simpel systemfejl
en kronisk tilstedeværelsesglitch
blot et tandhjul eller et ettal eller nul der er væltet
et sted inde i virkelighedsmaskineriet
bare sandsynlighedsstoffet
der sprækkes i sømmene
det er bare ideer der rumsterer bag dine øjenlåg
det er bare minder og kvababbelser du helst vil lægge bag dag

Det er bare indholdet i uåbnede bøger
der gør oprør mod opfattelsen
alle de bogstaver der ikke kom med på
querty-tastaturet
nogle af de fotos du aldrig fik fremkaldt
ord du ikke kan udtale
en flodbølge der aldrig kom på tv
lyset fra en gadelampe et sted hvor ingen går

Verden er en stumfilm i dag
svimlende tumlende bævende stille
hvis her var lyde ville det være lyden af rågerne
hvis tiden stadig gik ville det være lyden af urene
tiden går ikke for øjeblikket
måske begynder den igen
hvis du husker at trække vejret ind med jævne mellemrum

det er ikke noget farligt
det er bare dig
der er midlertidigt ude af drift
og ophørt med at existere for øjeblikket