Om hvaler

Jeg skipper den sidste halvdel af TV-avisen
i et sidste halvhjertet forsøg på
at klamre mig fast til illusionen om
at jeg lever i et trygt og troværdigt samfund
hvor vi kærer os hinanden
jeg kryber den i sprækkerne mellem gulvbrædderne
og betragter menneskearten nedefra
for at få den til at virke mere mægtig
mere almægtig mere magtfuld
for at få den til at virke mere
end den er
Jeg tager gammeldags halvfemser 3D briller på
fordi de får illusionen til at virke virkelig
og virkeligheden til at virke underlig og fjern
jeg misfarver verden med nikotingule solbriller
for ikke at se de misfarvninger der er
Jeg trækker mine gardiner ned
på dem er der solskin og lammeskyer
og på gode dage ligner alle skyerne en hval
jeg trækker mine gardiner ned
jeg nedgraderer mit verdensrum og
afgrænser grænserne og grænseoverskridende sandheder
jeg træder på stregerne på fortovet
fordi en lille forbrydelse skjuler de store
jeg sørger for at glemme små ting
så jeg glemmer at jeg også har glemt de store
jeg lukker væggene omkring mig
og beslutter at mord og død og had og blod
kun findes i amerikanske tv-serier
og at der altid er en helt
der ser godt ud og taler med en sexet accent
som på en eller anden måde vil redde dagen
og verden og pigen i den røde kjole
jeg tager min røde kjole på
og sætter mig og venter
med 3D briller og en science fiktion bog
venter jeg på at virkeligheden
bliver lige så troværdig som min illusion
jeg er ikke idealist
jeg er ikke realist
jeg er bare træt af at kæmpe
jeg er træt af at se
jeg er træt af at huske
jeg er endnu ung og jeg husker
den gang jeg altid så verden nedefra
den gang menneskearten altid var majestætisk
den gang hele verden var i 3D
dengang ikke brød reglerne
og hver eneste lammesky på himlen
ligenede en hval

At pygte

Jeg holder fast i min ret til at brejde*
til at pygte og jørve** og til at råbe ord der endnu ikke findes
eller som blot er blevet glemt af alt og alle
for det meste brejder jeg samfundet
og verdensbefolkningen
for det er for det meste deres skyld
det hele
og mens rød blok brejder blå blok
og blå blok brejder tilbage
brejder jeg begge blokke
og folk der har glemt og begravet
deres tro på huldren*** og nøkken****
og buklerne*****
og dem der har glemt sig selv
deres fødder og hvor de var på vej hen
dengang de gik i stå
jeg brejder dem der er blevet så gode til at benægte
at de har glemt hvordan man erkender
og dem der endnu ikke ved
at de lever i deforme tider
jeg brejder dem der lige er ankommet
og dem der er på vej væk
og alle dem der endnu ikke har overvejet
hvilke lag af tapet der hænger bag tapetet
jeg holder fast i min ret til at brejde
dem der råber "ulv"
og "skybrud" og "ragnarok"
dem der siger "vi" uden at mene det
og alle dem der fornægter duften af damplokomotiv
solbærmarmelade og alle de ting de ikke tør sige højt
mens nogen lytter
dem der fornægte alle de ord de ikke tør bruge
bare fordi de endnu ikke findes
det er dem jeg brejder nu

og jeg brejder dem
der endnu ikke har indset
hvad det vil sige at pygte******

*At brejde plejede at være et ord, men er det ikke længere. Jeg holder fast i min ret til at brejde, selvom det officielt ikke kan lade sig gøre længere. Nu bebrejder man kun.
** At jørve findes endnu ikke, og har endnu ikke en betydning.
***om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm
**** om nøkken: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/n%C3%B8kke?highlight=n%C3%B8kken
***** Bukler er de små væsner i Pedersen og Findus
****** At pygte er at bruge ord, der endnu ikke findes. At pygte er et pygtord, siden det endnu ikke findes.

Virkelighedsstof

Om det var ragnarok vi så ved jeg ikke
men jeg ved at der var sprækker i virkeligheden
og at der faldt kaosstof igennem dem
jeg ved at vi rakte hænderne op
og greb ud efter al existens
der glødede omkring os
jeg ved at himlen havde skiftet farve
mens vi sov og mens
vi havde for travlt med at leve til indse
at vi har været døende fra det øjeblik
vi blev født
om det i sagens natur var en utrolighed ved jeg ikke
om det var skygger eller monstre eller
vores egen existens der skræmte os
har jeg aldrig fundet ud af
men jeg ved
jeg ved at vi var i live