Du er følelsen af

At jeg udsættes
for overproportioneret
lykke
at jeg bortføres
af en glødende boble
farvet af tryghed latter
og ("Love, love me do")
-Beatlestekster

At dine varme fingre
holder mig fast
mens skyerne
falder ned til os
og danner en tåge
der dækker hele verdens
afsky

At regnen falder opad
og daner ringe
i et hav af skønhed
over vores blikke
og havet skylder
ned over os
og efterlader luften
med en pikant smag
af tillid

At byens beton
glider langsomt
ind under vores føder
og gør jorden blød
at lette fra

At gadernes lysende blomster
letter fra deres stilke
og danser i vinden
mens elektriciteten kun
er dreven af vores fælles
varme

At lamperne lever
og tager form
af nye arter
af eksotiske fugle
der synger i
tonelejer uden for
ørets rækkevidde
og duften af deres sang
får nye nuancer
af spraglede farver

At verdens smerte
skylder forbi os
som en bleggul flod
vi ser den ikke
den fordamper
i en ubestemmelig dis
hvis sprøde aroma
ubemærket
er en del af øjeblikket

At natten
er udmattet af farvespil
at mørket blegner
at solen kommer
og at vi vandrer
mod det ordinære lys
med hinanden i hånden og ved
at vi kan
fascineres af det

RJW 3/2 2009

(et efterhånden gammelt digt
som nu er blevet genlæst og
omskrevet en ganske lille smule
men stadig er lige så sandt)

Dette øjeblik i Berlin (med et twist a romantik)

mellem dine hænder er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
under himlen under fernsehturm er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
helt tæt på dit åndedræt
men alligevel
så lang væk at jeg kan se
både dine øjne og dit hår
på samme tid findes et sted
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
i en nøje udvalgt solstråle
lidt til venstre for din skygge
og lidt til højre for et træ
hvor din hånd og min hånd engang
sammen har gledet langs barken
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
Alexanderplatz er det sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
med næsen over et blomsterbed
og øret under en fløjten
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
langt langt væk fra frygten og forhåbningerne men
ganske ganske tæt på en lykkelig slutning vil
jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med lungerne fulde af berlinerluft og
maven fuld af kærlighed
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
under en skyfri himmel og
over dine sko
hævet over dagligdags bekymringer og
spejdende mod det sted hvor
solen møder himlen
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med dig

du tilbringer dette øjeblik
langt fra mig
jeg tilbringer dette øjeblik
langt fra Berlin

Mindegangen (Gymnasiet i Kalundborg)

mine sko og blyanterne i min taske
vandrer langs vægge og paneler
mine øjne kaster blikke på
fremmede ansigter
forsvundet i en glemt tid
der engang var minder for nogen
der selv er forsvundet her
deres grinende øjne
følger mine skridt under
deres hatte af håb
de er fortidsbilleder
af min fremtid
de havde verden for sig
de er her ikke mere jeg
vil aldrig kende deres navne

de fordamper og lægger sig
som et tyndt og gennemsigtigt lag
uden på min atmosfære
ukendt men endnu ikke glemt
da jeg åbner døren og forsvinder
fra mindernes gang

udenfor er det forår
lidt endnu

(Gangen med de mange billeder
Gymnasiet i Kalundborg
klokken lidt over 3
en forårseftermiddag 2010
endnu før eksamen)

Regitze J. Worsøe (netop nu 1.K)

I dine nætter

din stjerne er standbylampen
fjernt på et fjernsyn delvist i
et andet rum en anden dimension
din måne er et nøgent bryst
tilhørende en kvinde hvis navn
du aldrig har fortalt mig
dit omdrejningspunkt er et sted
omkring hendes navle og sådan cirka midtvejs
mellem ækvator og dit køleskab
hvor du har to kolde øl
og du ved ikke om hun sover men
du kan jo også bare tage en øl til dig selv
og du overvejer lidt at tænde fjernsynet
men uden lyd så hun ikke vågner
og du er ikke sikker på om
det er hendes varme hud eller
den ene kolde øl dine fingre
helst vil mærke
og ind til videre virker lagnet som
et udmærket kompromis
og man kan ikke høre særlig meget under vand
eller imellem planeter men alligevel
undslipper et ord hendes læber i natten
du er ikke helt sikker på om du skal svare og
da hun smiler i søvne er du i tvivl
om hun smiler af dig eller til en
hun har mødt i sine drømme
måske håber du at det er dig
hun har mødt i sine drømme
og du er ikke sikker på om du må røre ved hende
og det er dig der går i udbrud et sted
mellem solen og Mars da hun
drejer kroppen en smule og
synes at lyse endnu mere op i mørket
og det er fjernt i en galaxe der
endnu ikke har et navn
at en planet er gledet ud af sin bane og
et eller andet går sin undergang i møde
da den næsten kolliderer med en anden
og der er fuldstændig stille dybt i universet
bag væggen mellem to planeter
og alligevel fornemmes et knagende
rædselsskrig
måske skabes et stjerneskud da
kæmperne kolliderer og
hendes hud rammer din langsomt
hun lukker sin hånd om din
og planeten drejer langsomt om sin egen axe
og det er solen og hendes glade øjne
der rammer dig da hun ser på dig og smiler
du ved ikke helt om du skal smile tilbage

jeg ved ikke helt om du stadig tænker på mig

I dette øjeblik

Lige nu bevæger mælkevejen sig
en lille smule længere væk
fra de nærmeste galaxer
lige nu får en lidt genert og bumset dreng
sit aller første kys fra en lidt yngre
stille pige der smager af ganebøjle
lige nu stivner skyerne over vestsjælland og
fryser øjeblikket lige før
natten bliver til virkelighed
lige nu skabes et barn på et wc
på en togstation i nærheden af Stockholm
lige nu falder verden fra hinanden for en eller anden
lige nu fødes et barn lige nu
fødes et dødfødt barn
lige nu indser en mand at han har glemt at lægge mærke til
at hans liv forsvandt i skilsmisser og pensionsopsparing
lige nu dør han
lige nu rammer en finger t-tasten på et tastatur
lige nu danser en pige med sin skygge og
hendes søster med sin drømmefyr
lige nu kysser to fremmede under et stjerneskud
lige nu er der en der dør under stjernerne
lige nu giver en brudgom ringen til sin brud
lige nu river en kvinde en ring af sin finger i vrede
lige nu snurrer jorden om sin egen axe og
lige nu slukkes en stjerne
lige nu flyver en sms fra sjælland til sønderjylland
med et kys og et inderligt håb om svar
lige nu rammer mørket storebælt
lige nu bevæger mælkevejen sig
en lille smule længere væk
fra de nærmeste galaxer

Foråsdigt light

Det er foråret
der netop er gået i udbrud
det er en begyndende tendens til
smilende ansigter
der er unge piger i lyse kjoler der
kysser med fremmede mænd i
hver en solstråle
det er oceaner af nyfødte
børn og blomster der sikkert alle sammen
bærer et håbefuldt navn
det er min hånd og din hånd
det er en særligt talentfuld fugl
det er trangen til at skrive
et halvromantisk forårsdigt
der helt og aldeles drukner
i dit smil

Vi, som er hinandens guder

Der er et flygtigt strejf af solskin i dit smil
Der er dansende rytmer som
leger i din puls
Der er en lille smule latter
under duften af dit hår

Og jeg ved
at du ler af månen og jeg ved
at solen er din gud og
jeg ved at din engel bærer mit navn

Der er eventyr ved dine fødder
Der er fuglesang i dine fingre
Der er vildfarne kys som
leger i dit åndedræt

Og jeg ved
at du danser med stjernerne og jeg ved
at lyset er dit liv og
jeg ved at din bibel er skrevet
med ord fra min hånd

Der er ildebrand i dine hænder
Der er kildevand i dine håndled
Der er en lunken lykkelig brise ved
dine fingerspidsers hud

Og jeg ved
at du elsker mine hænder og jeg ved
at dine drømme er mit liv
og jeg ved at vi to
skal holde om hinandens hænder nu

Storbynat - Berlin - 2010

Natten er det tynde lag af
blåkøligt zitrende luft der
danner hinde mellem dine hænder
og min hud
Natten er en skønhedsplet
bag dit venstre øre
Natten er et endnu lysende ord
fra dine blege kolde læber
Natten er et neonskilte
i et land langt borte
Natten er en skygge Natten er et suk
Natten er nervøs velour
i en mangfoldighed af mørke farver
Natten er et symfoniorkester med
sytten sortklædte
saxofonister
Natten er bogstavet z
syvogtredive gange i træk
Natten er din hånd min dyne
et krøllet lagen en kølig blæst
et varmt kys og en
langtrukkent veltilfreds men mumlende
mmmmmmmmmh-lyd
Natten er en evighed af støv
Natten er en mængde meningsløse drømme
Natten er et lyskryds og
en ambulance fjernt i støjens horisont
Natten er en storby et sted bag gardinerne
Natten er et sort tapet Natten er et tæppe
Natten er et fjernsyn på standby
Natten er et træ med
en uendelighed af grene
Natten er støvler på en grusvej
Natten er et flygtigt strejf af
kaffegrums og angst

Natten er mørkest mens du sover

Kom

Kom lad os sammen lukke øjnene
og sammen vende vores blikke væk
fra den blodige skræmmekampagne
der fylde vores øjne
nu i år i denne verden
Kom lad os ikke smage lugte føle høre
nutidens stanke stress og støj
Kom lad os sammen gå mod horisonten
der er så endeløs og grå
som den vil være i evigheder

Kom lad os ikke føle ugerne
og rutinens revnende lak
Kom lad os ikke gå langs de endeløse
glatbarberede veje
der pryder vores jord
og aldrig aldrig fører os til Rom
Kom lad vores fingre mærke hinanden
Kom lad vores hænder mærke menneskehud
der er så blød og bar og levende
som den vil være i evigheder

Kom lad os ikke smage på de
ensfarvet endeløs dunste
af international friture
Kom lad os ikke kaste blikke på
de millioner af bemalede ansigter
der udgør klodens uniform
Kom lad os sammen smage luften
der så dansende og farveløs
som den vil være i evigheder

Kom lad os mærke hinanden