På Lørdag

...og jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil din verden
være oplyst af en sol
på lørdag holder det op
med at regne på lørdag
slukkes det sidste zitrende
lysstofrør over et sidste
småsnaskede klæbrigt klistrende
klinkegulv på lørdag
på lørdag vendes det aller
første af en uendelighed
af lysegule kalenderblade
på lørdag
på lørdag får verden et
lidt mere grønligt skær
som så du den konstant
gennem bunden af en flaske
på lørdag
på lørdag danser samtlige
nullermænd på klodens overflade
stepdans på engang på lørdag
glider jorden ud af sin bane
og lægger sig til rette
på et lidt lysere sted
mellem solen og Pluto på lørdag
på lørdag vil en eller anden
fremmed smile spontant i et S-tog
på lørdag vil jeg forære dig
hele verden på et fjernsyn på lørdag
jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil solen dreje sig
efter solsikkerne og ikke omvendt
på lørdag vil skyerne ikke ligne
en svævende betonmur men nærmere
et fabelagtigt flugtforsøg
gennem verdner der bølger
af neonfarvet røg på lørdag
på lørdag vil der være et ansigt
til hver eneste stemme
på lørdag
fra på lørdag vil hænder altid
forefindes i kvartetter på lørdag
fra på lørdag vil meteorologerne
aldrig nogen sinde mere tage fejl
så længe de lover solskin på lørdag
på lørdag er pandaen ikke længere
næsten uddød på lørdag
på lørdag er vulkanen ved Eyafjallajökull ikke længere
næsten i udbrud på lørdag
på lørdag vil man kunne finde
dobbeltDNA i dynerne
jeg lover dig på lørdag
på lørdag synger fuglene
på lørdag er det rart at verden er i 4D
på lørdag falder himlen ikke ned
på lørdag glemmer solen at gå ned
på lørdag kører toget til tiden
jeg lover dig på lørdag
på lørdag...

noget om en jordomsejling og en webergrill

Først var Han en skindende cykel
under skyerne nede ved havnen
på en sommerdag
Hun var en dristig kjole og et solbrændt lår
senere blev Hun til en læbestift
og Han blev til et par moderne sko
som Hun knap nok turde se op fra
mens de dansede under en skyfri nattehimmel
så blev de et par
og Hun sendte jalousi ind i hjerterne
på alle sine veninder
når Hun gik i sine stolte stiletter
i takt med hans moderne sko
Han var i den anden ende af Hendes ene hånd
og hver aften i den anden ende af telefonen
mens skyerne drev over landet med sne
og da varmen endnu engang indbød
til dans under stjernerne i dristige kjoler
var de en ferie ved vesterhavet
og de så solnedgang og Han
kyssede Hendes hånd og hviskede
at måske skulle de endnu længere nordpå til næste år
må skulle de se nordlys sammen
Hun pegede mod et skib i det fjerne
og sagde noget om en jordomsejling
og næste år var ferien ved vesterhavet
blevet til en tradition
og Hun sad foran pejsen
og strikkede et samtalekøkken mens Han
sagde at de måske kunne købe en bondegård
med heste og høns og kaniner
og Han købte en hund
og Hun købte en lidt længere kjole
så fik Hun en studenterhue
og Han fik et par gode ord af Hendes far
senere købte hun en brudekjole
og Han købte en webergril
og de elskede til lyden af vesterhavet
og mens Han stegte pølser på webergrillen
og Hun sagde noget om at gå til pardans
pegede deres datter
med sin lille tykke finger
op mod himlen og sagde
som havde ingen af dem vidst det før
”sky”
og skyerne trak ind over landet og kom med regnvejr
og Han elskede til lyden af regnen
men en der stadig havde solbrændte lår
og senere købte Han blomster og sagde undskyld
og hun fik en abort
og siden så de ikke mere til hende
for hun købte sig en dristig kjole
og mødte en fyr i moderne sko
og Hun så ud over vesterhavet
og sagde noget om en jordomsejling
og siden noget om en bryllupsrejse
som Hun aldrig havde fået
men Han fik tilgivelse
og Hun fik en søn
som fik et par fodboldstøvler
og Han fik rygerlunger
og Hun fik en flot halvtredsårs fødselsdag
som blev fejret til lyden af vesterhavet

nu sidder de på dækket af et krydstogtskib
Hun smiler gennem rynkerne
Han kan huske Hendes lyse hår
under studenterhuen
Hun kan skimte jyllands kyster i det fjerne
og Han undrer sig over
hvad det egentlig var de skulle nå

Til Alex

det er lyden af rullekufferter
og klassisk musik der svinger mellem murerne
turister og tyskere
der kaster sig hovedkulds ud
i spontane klapsalver
og et springvand
et sted ude i sollyset

det er lyden af mennesker
der søger tilflugt på steder
med skygge og aircondition
det er de dybe lommer af inderlig ro
der åbner sig flygtigt
mellem storbyens glimt
af pulserende glædesråb

det er en bukket blomster
der spadserer forbi
i et par nyindkøbte tåsandaler
og ganske langsomt drejer sig
efter lyden af en fremmed
som en solsikke efter solen
et sted syd for byen

det er et par øjne der er forsvundet
i dybe overvejelser om
lige netop hvilken gademusikant
der skal have de sidste tyve cent
der gemmer sig i pungen
og i forbifarten lander
i en silkeforet violinkasse
til lyden af vivaldi

det er en hidsigt skælvende bevidsthed
om at byen kun i dette øjeblik
vil lyde som den gør
og ikke har gjort eller vil gøre
i tusindsvis af år

det et svagt og bortsvindende minde
om at netop denne by
engang har været delt
i årtier
det er et minde der bevares
på postkort og denkmals
i mange mange år endnu

det er den levende lyd der fortæller
at dette folk
har tænkt sig
at leve danse elske med hinanden
på tværs af øst og vest
i en evighed endnu

det er lyden af et par sko der stopper op
ser sig lidt forvirret omkring
og smiler

til lyden af Alexanderplatz

Dans mens du kan

Hånd i hånd i hånd har vi lige
passeret point of no return
et sted ude i natten
og mens birkepollen og cumulus skyer
forsvinder et sted bag horisonten 
danser mine sko hen ad gaden
og lader vabler være vabler bare fordi
solen endnu ikke er fosvundet 
i det ukendte bag ekvator
og vi danser ikke for solens skyld for fredens skyld for vores skyld
vi danser fordi vi endnu ikke er døde
for menneskene omkring os skal alle sammen dø
og nogen dør for kærligheden nogen dør for tidligt
og andre dør forgæves 
alt imens vi danser kun fordi vi kan
natten er endnu ikke ung og musikken spiller kun i vores fødder
og det er kun et spørgsmål om hvor hurtigt du kan flytte fødderne i natten
det er hverken askeskyen angsten eller aldrig i livet
der holder os fast under himlen
tyngdekraften er blot en bivirkning af vores
tiltrækningskraft når vi smiler
se et menneske
det er hverken nyfødt eller døende
men stivnet et sted
mellem tvivlen og alt den kaffe som aldrig bliver drukket
afventende overvejende om det vil leve nu
eller vente til det er for sent
kom lad os vise det hele verdens fortræffeligheder
kom lad os vise det at
bobleplast burhøns og bananreplupliker blot er
elementer i musikken der driver vores hjerter ud i nattens puls
kom lad os fortælle det at kun Ikaros
levede fuldt ud
kom lad os råbe
kom lad os synge i kor!

Et digt om havet

Jeg har skrevet et digt
der ikke handler om dig
det handler heller ikke 
om mig eller om os to
det handler om havet

Det handler om vandmænd i al deres
gennemskuelighed
og om vådt tang og småsten 
det handler om en strand
et sted ved verdens ende
hvor jeg fandt en hulsten
gennem den kunne jeg få øje
på det sted hvor
havet sluger himlen
det handler om den hulsten
som du bærer om din hals
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om de småbitte bølger
der danser for en nyfødt sommerdag
og det handler om bare fødder
og om fodspor i vandkanten 
og lidt senere kommer det til at handle om
ømme bare fødder
efter timevis af gang langs havet
det handler om mine ømme bare fødder
som du maserede mens havet blev til nat
men det handler ikke om dig 
det handler om havet

Det handler om bølgeskum
og det handler om små både
der gynger i vinden 
over havet under himlen
det handler om en ø
et sted mellem to lande
det handler om græsset på den ø
det handler om en solskinsdag
engang for længe længe siden 
og det handler en lille smule
om dine læber dine hænder og dit hår
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om et stormvejr
hvor himlen og havet ikke
kender forskel på hinanden 
det handler om bølger og
det handler om et dige
og om en busk der danser i vinden
et sted i mørket bag havet
det handler om vinden 
og om regnen og
det handler ganske flygtigt 
om et sted i natten som 
vi to har besøgt sammen
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om en skov
et sted under himlen der
spejler sig i bølgen blå
det handler om helt nye blade og
det handler om frisk fisk
om en frisk brise og om solen
det handler om sankthans bål
der spejler sig i både havet og natten
det handler om Danmark
det handler om den danske sommer
når den minder mig om dig
men det handler ikke om dig
det handler om havet

Det handler om små
lilla blomster der voxer 
i solskin og havluft
det handler om duften af hav
det handler om havet
og det handler om himlen
det handler om skyer
der flyder langsomt over himlen
og drukner et sted i horisonten
det handler om et maleri med 
rn udflydende horisontlinje 
og om et postkort jeg sendte dig
fra et sted vest for solnedgangen
det handler om havet 
og det handler om himlen
det handler om det sted 
hvor de to blå farver
fra havet og himlen 
kysser hinanden i en
endeløs nuance
der har fuldstændig samme farve
som dine øjne 

Men der handler ikke om dig
det handler om havet...

Stemmeret II

Jeg blev født engang
i vintermørket 1992
Jeg blev født det år
hvor Danmark vandt den der fodboldkamp
Og jeg blev født mens
en eller anden fik sit første knald
sin første mand sit første barn sin første
skilsmisse eller udbetaling af folkepension
Jeg blev født i 1992
det er atten år siden
så nu er jeg myndig og voxen og ansvarsbevidst
og jeg har fået stemmeret
og ret til at hæve min stemme og
medbestemmelse i hvilken vej Danmark skal gå
i fremtiden
for jeg har fået stemmeret
og ret til at drikke mig plørefuld i irish coffee og fadøl
og have sex med tilfældige mænd jeg møder på gaden
og jeg har fået ret til at blive stripper
eller undertøjsmodel
eller uden-tøj-model
og jeg er blevet voxen
og jeg har fået jeg til at få voxenløn
og bistandshjælp
og ret til at melde mig ind i en fagforening
i greenpeace i rødekors i rødfront
eller en støtteforening
for hjemløse pandaer med kræft
og jeg er blevet voxen
og har fået ret til at tage kørekort og jagttegn
og ret til at køre rundt i min Toyota HiLux fra 1992
og skyde hjorte og ræve og
et barn på kælk i ny og næ
og ret til at komme i fængsel og
få p-bøder og fartbøder
og børn
og hus og mand og bil og hund
og ret til hver dag at gå tur med hundene
eller bare ret til at gå i hundene
og jeg er blevet voxen
og har fået ret til at låne 40.000 kroner
på mit glatte 18-årige ansigt
af en tilfældig anden 18-årig der betjener mig i Bilka
på en tilfældig regnfuld torsdag
og jeg har fået ret til
at åbne en virksomhed
og sælge pølsehorn og julepynt og billigt sprut og
importerede smykker fra Malaysia
for jeg er blevet voxen
og jeg har fået ret til at få S.U
fordi jeg er studerende
og ret til at købe mig en lejlighed og en guldfisk og en fladskærm
og ret til at smadre enten
guldfisken eller fladskærmen
med et par lyserøde stilleter
i et vredesudbrud over en eller anden exkæreste
som jeg ellers kunne være blevet gift med
og skilt fra
og jeg har fået ret til at få en tatovering en piercing
et nyt navn et fritidsjob eller
4 børn der eller sammen heder noget på russisk
jeg blev født i 1992
det er atten år siden
og jeg har fået de samme rettigheder
som de der blev gift dengang
de der blev skilt dengang
de der vandt eller så
den der fodboldkamp dengang
og de der fik deres første knald eller
gik på pension dengang
for jeg er blevet voxen
og jeg har fået stemmeret
og kan være med til at bestemme hvilken vej Danmark skal gå
i fremtiden...

...men jeg kan stadig ikke rigtig finde ud af det der med højre og venstre

Brain Damage

Jeg gemmer mig i Pink Floyd

Du har glemt hende

Du vakler en lille smule og er lige ved
at tabe balancen på gulvet for at se den
splintres i millioner af små bitte stykker
der vil ramme alt og alle omkring dig i
et nyt og mere skindende Big Bang
det sker når du bliver så optaget af dine egne ord
at du glemmer at stå på dine fødder
du klør dig bag øret og er ude af stand til
at fokusere på bilerne bag regnen og på
din globus der drejer og drejer et sted under din finger
og der hvor du peger vil du kysse hende under stjernerne
hvis ikke du får flymad galt i halsen og
hoster indvolde og morgensurhed op
og spreder dine bakterier i luften omkring dig
som en ny og mere smitsom udgave af aids
det sker når du får så travlt med at vise dig til hele verden
at du glemmer dig selv et sted
mellem Singapore og Vejle
du slikker på din egen pegefinger et kort øjeblik
bare for at fugte den inden du bladrer i avisen
og åbner den på en side om en ny bog
og den bog har du tænkt dig at købe i eftermiddag
og du vil læse digte højt for hende
mens stereoanlægget inde i stuen spiller saxofonmusik
og mens hun snurrer håret rundt om sin pegefinger
bare for at have et sted at gøre af den
det sker når hun får lyst til at holde dig for munden
fordi du glemmer at sige dine egne ord
du sender hende det der blik som
bringer hende lidt i tvivl om
hvilket blik du gerne vil have tilbage
og du fortæller hende om en eller anden
bonde i sydamerika du læste en bog om engang
og du vil så gerne vise hende
hvordan friskpresset appelsinjuice smager
og du har lært at sige jeg elsker dig på spansk
og du er allerede på vej ud af døren og
ingen kan huske hvorhen det var du ville
det sker når du glemmer
at hun ikke er din señorita
du har fortalt hende om et sted
langt væk fra byen hvor
man ingen biler kan høre og
hvor fuglene synger sange på et fjernt og mytisk sprog
og du har sagt at du vil plukke årets første anemone til hende
og du har sagt at du vil synge serenader for hende en nat
men du har glemt at hun har mødt en anden og
du har glemt at årets første anemone ikke kommer i august
det sker når du har så travlt med at fortælle om dit liv
at du glemmer at leve det

Det her

Det her er bevidstheden om
at der er lakridser i den blå slikskål
foran fotografiet af den glade mand og hans tre børn
det her er lyden af vivaldi på stereoanlægget og
det er lyden af elkedlen og tevarmeren
det her er et barometer der beskriver
vejret som smukt
det her er lyden af uret der afbryder
et svensk dokumentarprogram om drypstenshuler
det her er den ternede sofa og det her
er årets første asparges
Det her støvet på lysekronen og
rester af pyntet fra bordbomben
da december blev til januar
det her er hjemmelavet syltetøj og
trygheden i at vide
at mælken i køleskabet
er både skummet og økologisk
det her er et hjemmeplantet avocadotræ
og det her et postkort fra Athen
Det her er skyggen fra bøgehækken der
gynger i vinden og det her er katten
der vasker sig bag papirkurven
det her Pink Floyd og Bjørn Afzelius
det her er rørsukker og havregrød

Det her er datiden og barndommen
det her mit hjem

Du er væk

Mælken i dit køleskab
er kun to dage for gammel i dag
og det kan alligevel ikke smages
når du hælder den i kaffen klokken 3 i nat
og placerer dine øjne foran
fjernsynsskærmen uden lyd
for at fylde nattens mørke ud
med lyset fra en tilfældig
amerikansk actionthriller

Jeg ved ikke hvad du flygter fra
jeg ved ikke hvor du flygter hen
men jeg har friskbrygget kaffe

Der er stadig nogen af blomsterne i din vindueskarm
der har den farve som blomster skal have
og du kan alligevel ikke se de
visnende kronblade når du i natten
vender blikket væk fra regnen og
retter det stift mod tegning efter tegning
af den samme kvindekrop du ikke har rørt ved
i flere måneder end du har ar til at tælle

Jeg ved ikke hvorfor du græder
jeg ved ikke hvem du græder til
men jeg har friske røde tulipaner

Du kan stadig næsten synge sange
på beatet fra din telefon
der bipper genudsendt i flere timer
når den anden ende ikke giver lyd
den kan alligevel ikke høres gennem braget
fra dit fjernsyn da du tænder lyden
og lader de perfekte menneskers
perfekte stemmer fylde din stilhed

Jeg ved ikke hvem du taler til
Jeg ved ikke hvad du siger
men jeg skal nok tage min telefon

Søndag den sekstende maj var ikke en novemberdag

De siger at deres forår ligner
regnfulde novemberdage
De siger at fuglene ikke synger 
så smukt som i eventyr
De siger at de aldrig har set en anemone
Med samme farve som himlen
Men himlen er altid grå mellem mure
og anemoner kommer ikke
i samme farve som beton
De siger at deres luft giver dem cancer
de siger at jorden føles hård at ligge på
De siger at græsset ikke gror i gaderne
Men græs behøver solskin og
ansigter behøver smil for at leve

Et sted langt fra deres gadelamper
et sted langt fra fantasierne af computeranimeret  solskindsvejr
et sted mellem husene og røgen
Findes et sted
under et tag af blade med næsten
samme farve som deres reklameskilte om miljø
der findes et sted
hvor anemonerne ikke er farvet efter
Himlen og hvor himlen ikke er farvet efter beton 

Menneske, jeg har gennemskuet dig

Jeg ved at du aldrig nogensinde
dyrker andet end haikudigte og sex
i skæret fra din læselamper
Jeg ved at du lyver for dig selv
når du siger at solen skinner
bag ved de mørklægningsgardiner
du omtaler som øjne
Jeg ved at dit hår
ikke er naturligt lyst
Jeg ved at det er fordi du er klar over
at du kun er midlertidigt i live
at du ikke tror på evigheden

Jeg ved at du smiler af sygdom
Jeg ved at du danser jive til lyden 
af sirener
Jeg ved at du smiler ens
i begge sider af ansigtet og
jeg ved at din midterskilning sidder i midten

Men jeg ved også at du ligger
rastløs vågen i natten og
gemmer dig for stemmerne  
fra fjernsynet der kører uden lyd

Jeg ved at dine læsebriller får dig til
at se en smule mere interlektuel ud
og at det er noget du har brug for
Jeg ved at du ikke drikker vand på flaske 
for at støtte noget som helst
Jeg ved at temperaturen på dine dates
bør måles i fahrenheit for at komme over tretten
Jeg ved at du egentlig ikke kan lide
smagen af kåldolmere og bulgursalat
men at du spiser det alligevel
for at føle at du er god ved dig selv
Jeg ved at McDonalds sælger en burger
som du egentlig godt kan lide
og jeg ved at du ikke længere kan passe
den røde kjole og balarinaskoene i skabet

Jeg ved at du synger med fuglene
Jeg ved at du griner af din død
Jeg ved at du danser hånd i hånd med alle dem
som foregiver at elske dig
Jeg ved at din makeup altid sidder perfekt
også når det regner

Men jeg ved også at du ligger rastløs
vågen i natten og
gemmer dig for stemmerne
fra væggene der står næsten stille i nat

 

Det er lige netop sådan nogle briller

Det er sådan nogle briller
Som min far skuller have
Hvis de ikke var så runde
Så komiker så retro så nymodens 
Så lektor blomme og min onkel
Det er sådan en marmorimiterende
Linoleumsvægbelægning
Som de har det der sted hvor vi så 
Ham der med brillerne
Ham der der ellers lignede en der
Har læst teologi og har et chefjob og et helt vildt langt og hogwatsagtigt
Egetresbord som vi også skulle have
Hvis det ikke var så langt hvis ikke
Spisestuen var så kort
Hvis det ikke var så dyrt og så
Træagtigt så lidt for stort nå nu 
Vi ikke har sådan en gård som
Den de viste i tv den dag lige før
Det der klip fra x-faktor hvor der sad
En mand i baggrunden med 
De der briller du ved nok
Altså den der dag hvor 
Der var det der jordskælv i 
Det der land nede sydpå ja
Altså den der dag hvor ham der inde
Ved siden af
Ham du ved med brillerne
Den dag han døde  
 

Endnu et haltende festdigt

Rytmiske jordskælv ryster mine mure
og afstanden mellem dem og mig 
bliver langsomt varmere og mere 
Og mere fugtig
mine øjne kan i glimt røre ved 
det de markedsfører som ansigter
skøvsøer og idyliske bøgetræer
visner i trommer og fødder
vægten af mennesker forsvinder
bag skyggerne
det er mine mure der taler til mig og
i glimt et par øjne hvis navne
er blevet tabt et sted i natten
Deres ord er poetisk interessante
intensiteten bliver klam og 
kølig mod min hud
to fjerne stjerner kolliderer 
ustoppeligt i det endeløse beat
Min verden er nu komplet
af misdannede dansetrin

Og mens jeg drukner i rytmer og nat
Fortsætter festen østpå

Det er et spørgsmål om skyld

Det er fordi solen glemte at stå op
bag de uendelige skyer i morgers
det er fordi postmanden ikke
havde noget med til dig i går
det er fordi du ikke kunne sove i nat
og det var fordi blæsten gjorde dig bange
det er nætternes skyld

Det er fordi det har regnet i så mange
måneder nu
det er fordi du er faret vild i
dine egne tanker
det er fordi der ikke er nogen
der vil hjælpe dig
og det er fordi de alle sammen har glemt
hvad du hedder
det er samfundets skyld

Det er fordi du ikke fik frokost i dag
det er fordi dine sko
er gået i stykker
det er fordi du ikke har råd til nye sokker
og det er fordi staten har taget alle
dine penge
det er fordi du har glemt
hvad det var du ville spare op til
det er de rige møgsvins skyld

det er forårets skyld
det er dine forældre og søskendes skyld
det er tidens skyld og tankernes skyld
det er den der vulkansky fra Islands skyld
det er lektiernes skyld
det er lærernes skyld
det er din egen skyld

for jeg har ikke lyst til at erkende
at det måske er min skyld
at du græder

Du er følelsen af

At jeg udsættes
for overproportioneret
lykke
at jeg bortføres
af en glødende boble
farvet af tryghed latter
og ("Love, love me do")
-Beatlestekster

At dine varme fingre
holder mig fast
mens skyerne
falder ned til os
og danner en tåge
der dækker hele verdens
afsky

At regnen falder opad
og daner ringe
i et hav af skønhed
over vores blikke
og havet skylder
ned over os
og efterlader luften
med en pikant smag
af tillid

At byens beton
glider langsomt
ind under vores føder
og gør jorden blød
at lette fra

At gadernes lysende blomster
letter fra deres stilke
og danser i vinden
mens elektriciteten kun
er dreven af vores fælles
varme

At lamperne lever
og tager form
af nye arter
af eksotiske fugle
der synger i
tonelejer uden for
ørets rækkevidde
og duften af deres sang
får nye nuancer
af spraglede farver

At verdens smerte
skylder forbi os
som en bleggul flod
vi ser den ikke
den fordamper
i en ubestemmelig dis
hvis sprøde aroma
ubemærket
er en del af øjeblikket

At natten
er udmattet af farvespil
at mørket blegner
at solen kommer
og at vi vandrer
mod det ordinære lys
med hinanden i hånden og ved
at vi kan
fascineres af det

RJW 3/2 2009

(et efterhånden gammelt digt
som nu er blevet genlæst og
omskrevet en ganske lille smule
men stadig er lige så sandt)

Dette øjeblik i Berlin (med et twist a romantik)

mellem dine hænder er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
under himlen under fernsehturm er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
helt tæt på dit åndedræt
men alligevel
så lang væk at jeg kan se
både dine øjne og dit hår
på samme tid findes et sted
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
i en nøje udvalgt solstråle
lidt til venstre for din skygge
og lidt til højre for et træ
hvor din hånd og min hånd engang
sammen har gledet langs barken
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
Alexanderplatz er det sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
med næsen over et blomsterbed
og øret under en fløjten
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
langt langt væk fra frygten og forhåbningerne men
ganske ganske tæt på en lykkelig slutning vil
jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med lungerne fulde af berlinerluft og
maven fuld af kærlighed
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
under en skyfri himmel og
over dine sko
hævet over dagligdags bekymringer og
spejdende mod det sted hvor
solen møder himlen
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med dig

du tilbringer dette øjeblik
langt fra mig
jeg tilbringer dette øjeblik
langt fra Berlin

Mindegangen (Gymnasiet i Kalundborg)

mine sko og blyanterne i min taske
vandrer langs vægge og paneler
mine øjne kaster blikke på
fremmede ansigter
forsvundet i en glemt tid
der engang var minder for nogen
der selv er forsvundet her
deres grinende øjne
følger mine skridt under
deres hatte af håb
de er fortidsbilleder
af min fremtid
de havde verden for sig
de er her ikke mere jeg
vil aldrig kende deres navne

de fordamper og lægger sig
som et tyndt og gennemsigtigt lag
uden på min atmosfære
ukendt men endnu ikke glemt
da jeg åbner døren og forsvinder
fra mindernes gang

udenfor er det forår
lidt endnu

(Gangen med de mange billeder
Gymnasiet i Kalundborg
klokken lidt over 3
en forårseftermiddag 2010
endnu før eksamen)

Regitze J. Worsøe (netop nu 1.K)

I dine nætter

din stjerne er standbylampen
fjernt på et fjernsyn delvist i
et andet rum en anden dimension
din måne er et nøgent bryst
tilhørende en kvinde hvis navn
du aldrig har fortalt mig
dit omdrejningspunkt er et sted
omkring hendes navle og sådan cirka midtvejs
mellem ækvator og dit køleskab
hvor du har to kolde øl
og du ved ikke om hun sover men
du kan jo også bare tage en øl til dig selv
og du overvejer lidt at tænde fjernsynet
men uden lyd så hun ikke vågner
og du er ikke sikker på om
det er hendes varme hud eller
den ene kolde øl dine fingre
helst vil mærke
og ind til videre virker lagnet som
et udmærket kompromis
og man kan ikke høre særlig meget under vand
eller imellem planeter men alligevel
undslipper et ord hendes læber i natten
du er ikke helt sikker på om du skal svare og
da hun smiler i søvne er du i tvivl
om hun smiler af dig eller til en
hun har mødt i sine drømme
måske håber du at det er dig
hun har mødt i sine drømme
og du er ikke sikker på om du må røre ved hende
og det er dig der går i udbrud et sted
mellem solen og Mars da hun
drejer kroppen en smule og
synes at lyse endnu mere op i mørket
og det er fjernt i en galaxe der
endnu ikke har et navn
at en planet er gledet ud af sin bane og
et eller andet går sin undergang i møde
da den næsten kolliderer med en anden
og der er fuldstændig stille dybt i universet
bag væggen mellem to planeter
og alligevel fornemmes et knagende
rædselsskrig
måske skabes et stjerneskud da
kæmperne kolliderer og
hendes hud rammer din langsomt
hun lukker sin hånd om din
og planeten drejer langsomt om sin egen axe
og det er solen og hendes glade øjne
der rammer dig da hun ser på dig og smiler
du ved ikke helt om du skal smile tilbage

jeg ved ikke helt om du stadig tænker på mig

I dette øjeblik

Lige nu bevæger mælkevejen sig
en lille smule længere væk
fra de nærmeste galaxer
lige nu får en lidt genert og bumset dreng
sit aller første kys fra en lidt yngre
stille pige der smager af ganebøjle
lige nu stivner skyerne over vestsjælland og
fryser øjeblikket lige før
natten bliver til virkelighed
lige nu skabes et barn på et wc
på en togstation i nærheden af Stockholm
lige nu falder verden fra hinanden for en eller anden
lige nu fødes et barn lige nu
fødes et dødfødt barn
lige nu indser en mand at han har glemt at lægge mærke til
at hans liv forsvandt i skilsmisser og pensionsopsparing
lige nu dør han
lige nu rammer en finger t-tasten på et tastatur
lige nu danser en pige med sin skygge og
hendes søster med sin drømmefyr
lige nu kysser to fremmede under et stjerneskud
lige nu er der en der dør under stjernerne
lige nu giver en brudgom ringen til sin brud
lige nu river en kvinde en ring af sin finger i vrede
lige nu snurrer jorden om sin egen axe og
lige nu slukkes en stjerne
lige nu flyver en sms fra sjælland til sønderjylland
med et kys og et inderligt håb om svar
lige nu rammer mørket storebælt
lige nu bevæger mælkevejen sig
en lille smule længere væk
fra de nærmeste galaxer