Til Alex

det er lyden af rullekufferter
og klassisk musik der svinger mellem murerne
turister og tyskere
der kaster sig hovedkulds ud
i spontane klapsalver
og et springvand
et sted ude i sollyset

det er lyden af mennesker
der søger tilflugt på steder
med skygge og aircondition
det er de dybe lommer af inderlig ro
der åbner sig flygtigt
mellem storbyens glimt
af pulserende glædesråb

det er en bukket blomster
der spadserer forbi
i et par nyindkøbte tåsandaler
og ganske langsomt drejer sig
efter lyden af en fremmed
som en solsikke efter solen
et sted syd for byen

det er et par øjne der er forsvundet
i dybe overvejelser om
lige netop hvilken gademusikant
der skal have de sidste tyve cent
der gemmer sig i pungen
og i forbifarten lander
i en silkeforet violinkasse
til lyden af vivaldi

det er en hidsigt skælvende bevidsthed
om at byen kun i dette øjeblik
vil lyde som den gør
og ikke har gjort eller vil gøre
i tusindsvis af år

det et svagt og bortsvindende minde
om at netop denne by
engang har været delt
i årtier
det er et minde der bevares
på postkort og denkmals
i mange mange år endnu

det er den levende lyd der fortæller
at dette folk
har tænkt sig
at leve danse elske med hinanden
på tværs af øst og vest
i en evighed endnu

det er lyden af et par sko der stopper op
ser sig lidt forvirret omkring
og smiler

til lyden af Alexanderplatz

Dette øjeblik i Berlin (med et twist a romantik)

mellem dine hænder er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
under himlen under fernsehturm er
dét sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
helt tæt på dit åndedræt
men alligevel
så lang væk at jeg kan se
både dine øjne og dit hår
på samme tid findes et sted
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
i en nøje udvalgt solstråle
lidt til venstre for din skygge
og lidt til højre for et træ
hvor din hånd og min hånd engang
sammen har gledet langs barken
dér vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
Alexanderplatz er det sted
hvor jeg helst vil tilbringe
dette øjeblik
med næsen over et blomsterbed
og øret under en fløjten
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
langt langt væk fra frygten og forhåbningerne men
ganske ganske tæt på en lykkelig slutning vil
jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med lungerne fulde af berlinerluft og
maven fuld af kærlighed
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
under en skyfri himmel og
over dine sko
hævet over dagligdags bekymringer og
spejdende mod det sted hvor
solen møder himlen
vil jeg helst tilbringe
dette øjeblik
med dig

du tilbringer dette øjeblik
langt fra mig
jeg tilbringer dette øjeblik
langt fra Berlin

Storbynat - Berlin - 2010

Natten er det tynde lag af
blåkøligt zitrende luft der
danner hinde mellem dine hænder
og min hud
Natten er en skønhedsplet
bag dit venstre øre
Natten er et endnu lysende ord
fra dine blege kolde læber
Natten er et neonskilte
i et land langt borte
Natten er en skygge Natten er et suk
Natten er nervøs velour
i en mangfoldighed af mørke farver
Natten er et symfoniorkester med
sytten sortklædte
saxofonister
Natten er bogstavet z
syvogtredive gange i træk
Natten er din hånd min dyne
et krøllet lagen en kølig blæst
et varmt kys og en
langtrukkent veltilfreds men mumlende
mmmmmmmmmh-lyd
Natten er en evighed af støv
Natten er en mængde meningsløse drømme
Natten er et lyskryds og
en ambulance fjernt i støjens horisont
Natten er en storby et sted bag gardinerne
Natten er et sort tapet Natten er et tæppe
Natten er et fjernsyn på standby
Natten er et træ med
en uendelighed af grene
Natten er støvler på en grusvej
Natten er et flygtigt strejf af
kaffegrums og angst

Natten er mørkest mens du sover

Duften af Mors håndcreme efter Berlin

Jeg griber ud efter flygtige billygter på en
motorvej et sted i en snestorm
lidt til venstre for Lübeck og
skærmer mine ører for den konstante lyd af bilen
der gør opmærksom på faren for
isglatte veje og
klynger mig til sikkerhedsselen jeg
vil bare gerne hjem

og

tankefuldt bag bilradioens metal
funderer jeg over hvordan jeg
hurtigts og nemmest og
allermest smertefrit kan
tilbagelægge den enorme afstand mellem
duften af mors håndcreme og
den fuldstændigt ligegyldige fornemmelse
af markvejsstøv og af at være faret vild
et sted mellem Gauerslund og Børkop

og

mine knæ skriger hjerteskærende da
jeg langt om længe rejser mig op og
lader støvlesålerne kysse den
velkendte sjællandske asfalt og
vender næsen mod lugten af
min fars cigaretter og

mors håndcreme

Snart Berlin

Om to nætters mathed skal vi
tilbringe natten sammen
i det skrigende inferno af
fremmede storbylys bag de
transperanthvide gardiner og
vi skal få ondt i ryggen og
skosålerne af at slæbe
meterlange latterkramper
med os ned af gader vi
aldrig har gået før på
den østvestlige side af en mur
der blev til minder og museumsstøv før
nogensomhelst tænkte "kom
lad os skabe jer
i de skrigende inferno af
alt det der kommer før spædbørn"
og vi skal mase hinandens næsten
indholdsløse vanter til
storbyrendestenens snavsede snerester
brænder op i
det skrigende inferno af
smagsløgs reaktion på lækker
billigs indisk mad og
alt andet end økologisk müsli
og vi skal se hinanden
dybt dybt over himlen i øjnene
og være næsten helt alvorlige mens vi
næsten ikke med vilje taber muffinrester til
glubende storbyduenæb og
indfanger os friskt forargede blikke fra
forbipasserende jakkesæt
iklædt menneskehud
og vi skal vandre i det
skrigende inferno af
turistforvirrede bilosrytmer mod
en endnu ukendt destination gennem
gader og dufte hvis navne vi
helt sikkert ikke kan udtale korrekt eller
bøje på alverdens mystiske måder men
nyder at inhalere

vi skal gå hånd i hånd gennem
det skrigende inferno af
lykkeligt berusende berlinerluft