Jeg griber ud efter flygtige billygter på en
motorvej et sted i en snestorm
lidt til venstre for Lübeck og
skærmer mine ører for den konstante lyd af bilen
der gør opmærksom på faren for
isglatte veje og
klynger mig til sikkerhedsselen jeg
vil bare gerne hjem
og
tankefuldt bag bilradioens metal
funderer jeg over hvordan jeg
hurtigts og nemmest og
allermest smertefrit kan
tilbagelægge den enorme afstand mellem
duften af mors håndcreme og
den fuldstændigt ligegyldige fornemmelse
af markvejsstøv og af at være faret vild
et sted mellem Gauerslund og Børkop
og
mine knæ skriger hjerteskærende da
jeg langt om længe rejser mig op og
lader støvlesålerne kysse den
velkendte sjællandske asfalt og
vender næsen mod lugten af
min fars cigaretter og
mors håndcreme
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
der er noget pussigt over teksten. jeg kan godt lide at du med de små detaljer for fortalt den store historie. billyger, sikkerhedsselen, bilradioen, mors håndcreme, markvejsstøv, støvlesålerne...
SvarSletdet er måske lidt overgjort at skrive mors håndcreme igen til sidst. digtet slutter måske bedre med "min fars cigaretter" eller min "fars cigaretter og" (for at følge op på de og'er der i forvejen er placeret strategisk i teksten)