vs

 Din stemme er våbengny på afstand

marcherende fødder bag en skov

skælvende mure

bomber sekundet før de falder

en finanskrise under opsejling

jeg er en skygge i hjørnet

smuds på tapetet

med vat og jazz i ørene

druknet i din dundren

Dine hænder er estragon

nyfældede træer

rågeskrig under stormvejrsskyer

grundfjelde der spintres

galaxer der sprænges

i kvælende brag

jeg er en skovbund et

skrøbeligt økosystem et

fugtigt tefilter

drattet ned i dine dansetrin

Dine øjne er gotiske svaj

synkretisme i højt tempo

fandenivoldskhed på regnvejrsdage

den konstante summen af menneskemængde

og temperaturer der nærmer sig stormstyrke

jeg er netop begyndt at vokse

stadig fascineret af

at jeg har lige mange fingre på hver hånd

måbende faldende

disintegreret i din døvhed

Det er ikke dig vs mig

det er et spørgsmål om der er ilt nok

til at vi begge kan skrige