Kære dagbog

I dag var en torsdag
det var en af de torsdage jeg brugte på
at gå i vejen for mig selv
det var en af de torsdage hvor mågerne skreg
ude over fjorden og skyerne gled ind over byen i stilhed
og hvor der ikke sejlede en eneste færge til jylland
det var en af de torsdage hvor vi alle sammen stadig
gik rundt og troede på at vi slet ikke fejlede noget
og uden for byen var der en eller anden
der opfandt noget
som allerede existerer og det var en af de torsdage
hvor den store gevinst i lotto ikke blev vundet af nogen som helst
det var en torsdag
en torsdag hvor en eller anden kyssede med sin
fremtidige exkæreste for aller første gang
nede ved havnen
bag pølsevognen der hvor kun mågerne ser på
og der var en hund der blev kørt ned på en villavej
og et barn der blev født og en skilsmisse
der blev helt og aldeles definitiv
da han så hendes indbakke
og i Føtex løb de tør for rugbrød allerede ved middagstid
det var en torsdag
og på en eller anden måde var det meget mere torsdag
i udkantsdanmark
ved havet
under mågerne
og i provinsbyer
end det var torsdag i resten af universet
det var en torsdag med skyer og asfalt
og biler og huse og lyde og børn
det var en af de torsdage hvor pythagoras' sætning blev bevist
igen
og hvor nogen troede på hvad nogle andre sagde uden at vide
at de alle sammen tog fejl
det var en torsdag med seksogfirstusindefirehundrede sekunder
og en enkel lille regnbyge der hele tiden truede med at bryde ud
det var torsdag i dag
det var en af de torsdage der bare er

Åbent brev til min hemmelige beundrer

Jeg forlod ham ikke for din skyld
jeg forlod ham for konduktøren
på færgen over Bodensee for Oscar
på McDonalds i Madrid for
en mand der går med butterfly og fez
jeg forlod ham ikke for din skyld
jeg forlod ham for ham
der spiller Vincent i Bones og
hvis jeg havde været bare
en lille bitte smule ældre (end min mor)
havde jeg forladt ham for James Dean
men det havde sådan set ikke noget med dig at gøre
det har aldrig nogen sinde haft noget med dig at gøre og
det er stadig ikke for din skyld
at jeg smiler
det er fordi jeg kan fordi jeg har lyst fordi solen står op
og for min skyld
for det er jo ikke dig
jeg går og skriver digte til...
det er ikke dig jeg drømmer om når jeg sover
i toget
under TV-avisen
over eftermiddagsteen
det er ikke dig det handler om
det er ikke dig der er mit plot
det handler om Sydsudan
om Gadaffi og amerikanerne
det handler om aftensmaden og den sidste nye Harry Potter film
det handler om alle muglige andre ting
og det aller sidste det kommer til at handle om er dig
for det handler om mig nu
det handler om mig og min fortid min fremtid og om alle dem
jeg endnu ikke har forladt
for din skyld
og for Oscar og James Dean
det er jo ikke dig jeg går og skriver breve til
det er ikke dig jeg har følelser for
det er tiden og tankerne og tuc kiks og
tonsvis af mennesker jeg endnu ikke har mødt
jeg er her ikke for din skyld
ikke endnu
måske er det mest fordi
jeg endnu ikke ved at du eksisterer
for min skyld

Afstanden til Sydsudan

Verden fik et nyt land i dag
idag netop idag
idag hvor tiden blev forstyrret
af forbipasserende regnbyger og råb
et sted på en villavej
til venstre for naboens webergrill
og måske måske hvem ved måske
kun måske
måske går vi en lysende fremtid i møde
måske springer solsikkerne på terasen snart ud
og måske
måske er det i dag netop idag
måske er det i dag for syv et halvt minut siden
at solen gik ud
måske er jorden begyndt at dreje den anden vej
måske er der huller i luften idag
vi mærker ingenting vi mærker intet lige nu
lige nu i dag lige her mærker vi ingenting
for vi har så travlt med at mærke at vi lever
og huske på at måske måske hvem ved måske
kun måske
måske har vi pølser på grillen i aften
og en fremtid sammen
en fremtid i dag
idag netop idag
idag hvor fuglene lettede kun for at lande igen
og hvor skyggerne vandrede næsten hele vejen rundt
om det gamle æbletræ i baghaven
idag idag i dette øjeblik
måske er det idag
måske var det idag for syv et halvt minut siden
at hele verden hele jorden alt hvad vi ved og alt hvad vi tror på
alt det vi ikke har lyst til at huske og glemme og vide og se
måske var det idag
at det hele forsvandt i en regnbyge
måske er alting uden for Velfærdsdanmark forsvundet i tiden idag
vi mærker ingenting idag
idag mærker vi intet for idag
idag netop idag
lige nu idag mærker vi kun
at vi lever