November torsdag

(kan også læses på digte.org)

Kloden er begyndt at dreje

på en anden måde end

den ellers har gjort det i månedsvis

aftenerne er blevet alt for lange

og dagene for korte til

alle de sætninger der aldrig

bliver sagt

i Sverige forventer man regnvejr

og i Tyskland er salget

af et eller andet gået ned

Danmark er et lille land

et sted i mørket

lidt nordøst for havet

det er befolket af mennesker

som bruger det meste af livet

på at gå i vejen for hinanden

det er ikke luft nok i verden

og befolkningstallet stiger

støt og roligt med en

uoverskuelig folkemængde

af børn der vil dræbe hinanden



SE!



solen stod op i forgårs

der var nogen der så det

nu ligger det på YouTube

vi kan se det

mens det regner

antallet af vægge

med hvidt tapet

stiger mens antallet

af lammeskyer

på den afdøde septemberhimmel

falder

og skydækket begynder

at få samme konsistens

som hovregrød om torsdagen

og uregelmæssige verber

Et eller andet sted på kloden

er et spædbarn ved at dø

et eller andet sted i Danmark

ler et barn af et andet

og et eller andet sted i mørket

er det lige begyndt at regne



Det er nu næsten nitten dage siden

november begyndte

der er en evighed

til den er slut

digte.org

Jeg kan nu også læses på www.digte.org
her:
http://bf06b9cd9c1b50af212759b9e8f4d5f641aeb08a.web14.temporaryurl.org/side/pg/profile/RegitzeJensdatter

Om danskere

Der er egentlig ikke noget galt med Danmark
det er ikke sådan noget med
at alle danskere er kronisk triste
indelukkede og vrede på hinanden
det er ikke en officiel del af deres kultur
at vrisse
det er bare sådan noget de gør
det er bare fordi det er ved at være efterår igen
det er bare fordi havet var så
forbandet gråt her til morgen
det er bare alt den kaffe der aldrig bliver drukket og
alt den te der enten er for kold eller for varm
det er alle de småbørn der tuder
og alle dem der bare holder kæft og
sidder og stirrer forundret på
gamle damer i bussen
det er dig der græder
når du skærer løg og i brusebadet
hvor ingen kan se det
det er dig der
tjekker din email indbakke
syv gange om dagen
- den er stadig tom
det er bare fordi der er så
pokkers mange torsdage hver eneste uge
i det her land
det er bare fordi det aldrig sådan
rigtigt sner til jul
det er bare alt den mælk der bliver for gammel og
alle de tomater der bliver bløde
før de bliver spist
det er alle de flybilletter der aldrig bliver solgt
og alle de lottogevinster der aldrig bliver vundet
der er bare fordi solen sommetider
glemmer at stå op
i det her land
der er dig der nu i fjorten år
har overvejet at
omtapetsere din spisestue
det er dig der ønsker dig Royal Copenhagen
i julegave men ikke siger det til nogen
for ikke at virke fin på den
det er bare alle de sokker der ikke har en makker og
alle de T-shirts fra Skånes Djurpark der er blevet
for små
det er bare fordi det altid regner i Tivoli og
fordi der er så pokkers mange tidsler i græsset
det er bare alle de gummistøvler
der ikke holder vandet ude og
alle de mennesker der ikke kan spille på guitar
det er en by et sted i Jylland
hvor bussen stopper én gang om dagen
og det er en by på Sjælland
hvor 10% af befolkningen er
et eller andet
og resten er absolut ingenting
det er bare alle de knækkede blyanter og
alle de børnestjerner der ikke har talent
det er dig der opkalder dine kattekillinger
efter alle de fyre du ikke fik scoret
fordi de tilfældigvis boede i Hollywood
det er bare fordi der er så pokkers mange
regnfulde søndage og solrige mandage
i det her land
det er bare fordi langt de fleste danskere
smiler en lille smule for lidt

det er bare fordi
det snart er efterår igen
i det her land

På Lørdag

...og jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil din verden
være oplyst af en sol
på lørdag holder det op
med at regne på lørdag
slukkes det sidste zitrende
lysstofrør over et sidste
småsnaskede klæbrigt klistrende
klinkegulv på lørdag
på lørdag vendes det aller
første af en uendelighed
af lysegule kalenderblade
på lørdag
på lørdag får verden et
lidt mere grønligt skær
som så du den konstant
gennem bunden af en flaske
på lørdag
på lørdag danser samtlige
nullermænd på klodens overflade
stepdans på engang på lørdag
glider jorden ud af sin bane
og lægger sig til rette
på et lidt lysere sted
mellem solen og Pluto på lørdag
på lørdag vil en eller anden
fremmed smile spontant i et S-tog
på lørdag vil jeg forære dig
hele verden på et fjernsyn på lørdag
jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil solen dreje sig
efter solsikkerne og ikke omvendt
på lørdag vil skyerne ikke ligne
en svævende betonmur men nærmere
et fabelagtigt flugtforsøg
gennem verdner der bølger
af neonfarvet røg på lørdag
på lørdag vil der være et ansigt
til hver eneste stemme
på lørdag
fra på lørdag vil hænder altid
forefindes i kvartetter på lørdag
fra på lørdag vil meteorologerne
aldrig nogen sinde mere tage fejl
så længe de lover solskin på lørdag
på lørdag er pandaen ikke længere
næsten uddød på lørdag
på lørdag er vulkanen ved Eyafjallajökull ikke længere
næsten i udbrud på lørdag
på lørdag vil man kunne finde
dobbeltDNA i dynerne
jeg lover dig på lørdag
på lørdag synger fuglene
på lørdag er det rart at verden er i 4D
på lørdag falder himlen ikke ned
på lørdag glemmer solen at gå ned
på lørdag kører toget til tiden
jeg lover dig på lørdag
på lørdag...

Nattens Massefylde

Denne her nat har lidt for meget mørke
denne her nat har en massefylde der er for høj
til mine sarte lunger
jeg kan næsten ikke trække vejret
der er alt for meget sorthed
i denne evighed af intethed og nat
tiden står tøvende og zitrer og har glemt
hvor det er den plejer at gå hen
i disse mørke timer
hvor luften er standset midtvejs
i et skælvende ekko
af lys der er forsvundet
i tågen af i går
luften emmer af erindring om
at der er titusind børn
der måske skal dø i morgen
der er måske
en stolthed der skal knækkes
en pige der skal kneppes
en regering der skal kuppes
en massemorders drøm
der skal føres ud i livet
men i morgen ligger langt væk
og mellem fremtiden og nu
er en evighed af nat
titusinde børn græder sig i søvn
i dette øjeblik
de kan næsten ikke trække vejret
under presset af en nat
med alt for meget mørke

noget om en jordomsejling og en webergrill

Først var Han en skindende cykel
under skyerne nede ved havnen
på en sommerdag
Hun var en dristig kjole og et solbrændt lår
senere blev Hun til en læbestift
og Han blev til et par moderne sko
som Hun knap nok turde se op fra
mens de dansede under en skyfri nattehimmel
så blev de et par
og Hun sendte jalousi ind i hjerterne
på alle sine veninder
når Hun gik i sine stolte stiletter
i takt med hans moderne sko
Han var i den anden ende af Hendes ene hånd
og hver aften i den anden ende af telefonen
mens skyerne drev over landet med sne
og da varmen endnu engang indbød
til dans under stjernerne i dristige kjoler
var de en ferie ved vesterhavet
og de så solnedgang og Han
kyssede Hendes hånd og hviskede
at måske skulle de endnu længere nordpå til næste år
må skulle de se nordlys sammen
Hun pegede mod et skib i det fjerne
og sagde noget om en jordomsejling
og næste år var ferien ved vesterhavet
blevet til en tradition
og Hun sad foran pejsen
og strikkede et samtalekøkken mens Han
sagde at de måske kunne købe en bondegård
med heste og høns og kaniner
og Han købte en hund
og Hun købte en lidt længere kjole
så fik Hun en studenterhue
og Han fik et par gode ord af Hendes far
senere købte hun en brudekjole
og Han købte en webergril
og de elskede til lyden af vesterhavet
og mens Han stegte pølser på webergrillen
og Hun sagde noget om at gå til pardans
pegede deres datter
med sin lille tykke finger
op mod himlen og sagde
som havde ingen af dem vidst det før
”sky”
og skyerne trak ind over landet og kom med regnvejr
og Han elskede til lyden af regnen
men en der stadig havde solbrændte lår
og senere købte Han blomster og sagde undskyld
og hun fik en abort
og siden så de ikke mere til hende
for hun købte sig en dristig kjole
og mødte en fyr i moderne sko
og Hun så ud over vesterhavet
og sagde noget om en jordomsejling
og siden noget om en bryllupsrejse
som Hun aldrig havde fået
men Han fik tilgivelse
og Hun fik en søn
som fik et par fodboldstøvler
og Han fik rygerlunger
og Hun fik en flot halvtredsårs fødselsdag
som blev fejret til lyden af vesterhavet

nu sidder de på dækket af et krydstogtskib
Hun smiler gennem rynkerne
Han kan huske Hendes lyse hår
under studenterhuen
Hun kan skimte jyllands kyster i det fjerne
og Han undrer sig over
hvad det egentlig var de skulle nå

Til Alex

det er lyden af rullekufferter
og klassisk musik der svinger mellem murerne
turister og tyskere
der kaster sig hovedkulds ud
i spontane klapsalver
og et springvand
et sted ude i sollyset

det er lyden af mennesker
der søger tilflugt på steder
med skygge og aircondition
det er de dybe lommer af inderlig ro
der åbner sig flygtigt
mellem storbyens glimt
af pulserende glædesråb

det er en bukket blomster
der spadserer forbi
i et par nyindkøbte tåsandaler
og ganske langsomt drejer sig
efter lyden af en fremmed
som en solsikke efter solen
et sted syd for byen

det er et par øjne der er forsvundet
i dybe overvejelser om
lige netop hvilken gademusikant
der skal have de sidste tyve cent
der gemmer sig i pungen
og i forbifarten lander
i en silkeforet violinkasse
til lyden af vivaldi

det er en hidsigt skælvende bevidsthed
om at byen kun i dette øjeblik
vil lyde som den gør
og ikke har gjort eller vil gøre
i tusindsvis af år

det et svagt og bortsvindende minde
om at netop denne by
engang har været delt
i årtier
det er et minde der bevares
på postkort og denkmals
i mange mange år endnu

det er den levende lyd der fortæller
at dette folk
har tænkt sig
at leve danse elske med hinanden
på tværs af øst og vest
i en evighed endnu

det er lyden af et par sko der stopper op
ser sig lidt forvirret omkring
og smiler

til lyden af Alexanderplatz