Nattens Massefylde

Denne her nat har lidt for meget mørke
denne her nat har en massefylde der er for høj
til mine sarte lunger
jeg kan næsten ikke trække vejret
der er alt for meget sorthed
i denne evighed af intethed og nat
tiden står tøvende og zitrer og har glemt
hvor det er den plejer at gå hen
i disse mørke timer
hvor luften er standset midtvejs
i et skælvende ekko
af lys der er forsvundet
i tågen af i går
luften emmer af erindring om
at der er titusind børn
der måske skal dø i morgen
der er måske
en stolthed der skal knækkes
en pige der skal kneppes
en regering der skal kuppes
en massemorders drøm
der skal føres ud i livet
men i morgen ligger langt væk
og mellem fremtiden og nu
er en evighed af nat
titusinde børn græder sig i søvn
i dette øjeblik
de kan næsten ikke trække vejret
under presset af en nat
med alt for meget mørke