sprogløse samtaler

…og mens natten går i baglås
centreret om det bortsvindende ord
som engang blev udtalt ”os”
i én endeløs bevægelse
over en tomhed mod svaret
på det spørgsmål den person
jeg kendte som dig har stillet
uden sprog
bliver luften mellem din og min tunge
først tyk og siden til ingenting
et sted mellem lykke og
uforklarlig desperation
tynget af traumer tårer og ruierne af tillid
rækker du mig et blik
intenst gennem maskerne i
den bundløse kulde der har
fortæret de ord du plejede at give mig
det falder til jorden
lydløst mens stilhedens frådende skrig
bliver til betydningsløse krummer
et sted bag det blik
som måske godt ved at
jeg er bange for at hade dig
måske
kaster vi sammen en tanke ind i verden

ordet er ja!