poesi på SMS

...Jeg må kvæle et indre jubelbrøl da du
på mange mørke kilometers afstand
afbryder mit
musikinkapslede miniatureunivers
blot med en sms og
lækkerlækker poesi...

Hvem er du?

Du er måske
en af de tilfældige stemmer
der griner et sted bag mig i bussen
du er måske
den ene af to personer der mødes
under en lygtepæl og
den ene af dem har en cigaret i hånden og
den anden har lige mistet sit job og de
har ikke noget som helst med hinanden at gøre
hverken før eller efter det øjeblik
hvor de mødes under en lygtepæl
du er måske ejeren af en blyant der
lige har skrevet et brev til den du elsker og
du er måske hende der samler et brev op
fra gulvtæppet lige under din brevsprække og ser
at det er et til brev fra ham der
der bliver ved med at sende breve til dig
selvom du ville ønske han lod være fordi
han simpelthen bare er helt vildt klam og
og du er måske ansigtet bag den næse der
trækker sig en lille smule sammen ved lugten
af den gamle dame der lige har sat sig
foran dig i bussen og du er
du er måske den gamle dame der lugter
du er måske buschaufføren i bussen hvor
der er en tilfældig stemme der griner og
og en tilfældig person der stiger ud og
tænder sin cigaret og møder en der lige har mistet sit job
under en lygtepæl
og du er måske buschaufføren i bussen hvor
der stiger en gammel dame ind der lugter og
sætter sig foran en der har en næse der
trækker sig en lille smule sammen ved
lugten af hende men alligevel smiler
høfligt
du er måske manden der sidder i den røde Volvo
lige bagved bussen og som er skide irriteret
over den åndssvage bus der kører lige foran og
du er måske hans kone der sidder ved siden af
og er skide irriteret over at han bliver ved
med at spille opera på anlægget i bilen for
der er ikke noget værre end opera i verden og
det minder dig også en lille smule om den der
tur til Italien der slet ikke blev så god
som du havde tænkt dig den og
du er måske tjeneren på restauranten i Italien
som en engang for længe siden måske var skyld i
at der var en dame der er gift med en mand i
en rød Volvo bagved en bus der fik
madforgiftning og det var ikke med vilje og
du er måske tjenerens exkæreste der
lige nu overvejer om du har lyst til at have sex
med ham der med det grimme overskæg som
jo egentlig faktisk er lidt sød og
du er måske ham med det grimme overskæg som
jo egentlig faktisk er lidt sød og måske
måske så er du på vej ind i en bus
lige bagved en gammel dame
der lugter du er måske på vej ind i en bus der
holder foran en rød Volvo hvor
der er en eller anden der hører opera og
måske så er du bare et af de tilfældige mennesker
jeg møder på gaden hver dag
og slet ikke opdager og
måske er du en af dem jeg rent faktisk lægger mærke til
og så glemmer igen måske
er du en jeg kendte en gang eller måske
er du en jeg troede at jeg kendte engang
måske er du en jeg engang kommer til at kende
måske er du en jeg engang kommer til at hade eller
en jeg engang kommer til at elske måske
måske er du en jeg engang elskede måske
er du en der engang elskede mig
uden at jeg opdagede det...

hvem er du?

tasken

Jeg har en lille bøtte englesang i tasken
den ligger og rasler rundt
sammen med et kys
et kys jeg engang stjal fra en fyr
med lange brune krøller på en banegård
lige inden toget til Jylland

et sted i min taske har jeg også gemt en lille æske
en af de der små æsker man har mintpastiller i
hvis man har dårlig ånde men
der er ikke nogen mintpastiller i for
den er fyldt med luft
luft jeg har opsnappet mellem os
når vi griner
så har jeg en lille bitte smule latter
til når alle mine æsker ellers
lugter langt væk af gråd

i min taske ligger der en kuglepen
og et stykke papir men
der er ikke nogen ord på
for alle mine ord er faldet ud
igennem hullet i min lomme som
jeg aldrig nogensinde fik syet fordi
jeg stak mig på nålen og
jeg undgår helst smerte

i min anden lomme har jeg en lille dims
der nogle gange vibrerer og
det lyder måske en lille smule seksuelt men
jeg har altså en lille dims der vibrerer i min lomme
når den vibrerer så plejer det at være fordi der er noget
du vil fortælle mig men
nogle gange vibrerer den lille dims i min lomme fordi
Berlingske Tidende vil fortælle mig
at der er en eller anden der er blevet skudt i Irak eller
fordi min mor vil fortælle mig at vi skal have
frikadeller til aftensmad eller fordi
biblioteket vil fortælle mig at jeg har fået en bøde på 48 kroner for en bog
jeg ikke kan huske at jeg har lånt

jeg har en kabale i min lomme
en lille virtuel kabale der
slet ikke er der i virkeligheden
så når verden kører for stærkt eller larmer eller
kører ud af en tangent hvor jeg
ikke har lyst til at løbe med så
kan jeg lægge en kabale for
jeg har en kabale i min lomme

ved siden af kabalen ligger der
et stykke rockmusik så
når verden bliver for stille eller
når verden lyder ubehageligt så
kan jeg høre rockmusik for
jeg har et stykke rockmusik i lommen
hvilket jeg sætter pris på

men endnu bedre er det hvis
jeg kan tømme lommerne og
smide tasken og gå
uden at behøve at tage en lille æske latter med mig
ud i verden
fordi jeg har min latter selv

og endnu bedre er det
hvis jeg kan tømme lommerne og
smide tasken og gå
uden at behøve at tage en lille bøtte englesang med mig
ud i verden
fordi jeg selv tør synge

men alt det
det er jo bare de drømme jeg
bærer med mig i en lille æske

og den allerallerbedste drøm det er
når den lille dims jeg har i lommen
den vibrerer og
det ikke er fordi min mor
vil fortælle mig at vi skal have frikadeller til middag eller
fordi at der er en eller anden der er blevet skudt i Irak eller
fordi jeg skylder 48 kroner for en bog jeg
stadig ikke kan huske at jeg har lånt og aldrig afleveret men
fordi du vil fortælle

at du elsker mig....

Måske ved du ikke

at jeg allerbedst kan lide
himlen når den ikke er helt
og aldeles skyfri

og måske ved du ikke
at hvide møbler gør mig
en lille smule usikker på mig selv

og måske ved du ikke
at det allermest romantiske
ville være at få
en lilla tulipan med posten
på vores fælles årsdag

og måske ved du ikke
at jeg elsker din stemme
når du hvisker

og måske ved du ikke
at dit hår ligner en
glorie når solen kysser dig
i nakken

og måske ved du ikke
at det er konsistensen på
næsten lidt for gamle flødeboller
der er allerbedst


men jeg tror at du ved
at du har kaldt dig min i
elleve måneder og
femogtyve dage i dag

jeg håber du ved
at det allerbedste
er dig

Hvad skal jeg i morgen?

Da du spørger mig om
hvad jeg skal i morgen
har jeg en fornemmelse af
at du lige har besluttet dig for
hvad jeg skal i morgen

men jeg svarer dig at
det ved jeg først
i overmorgen

men hvis du kysser mig nu
hvis du hvisker nu i telefonen
at du elsker mig

hvis du giver mig en småkage eller
en ring eller dit hjerte eller
hånden over en vandpyt der
genspejler himlen

hvis du siger
at du vil bortføre mig til
drømmeland eller
Tivoli eller Jylland eller
en snestorm

hvis du sender mig
et kys igennem luften nu eller
en lilla tulipan med posten nu

hvis du skriver
et digt til mig eller
ringer til mig nu og
siger at jeg skal høre
en eller anden helt bestemt og særlig
kærligheds sang

hvis du spørger mig nu om
hvad jeg skal i morgen

kan du fortælle mig nu
hvad jeg skal i morgen

Verden er i 3D i dag

Det er først da du indser
at verden er i 3D i dag
at du opdager
at dette ikke er PacMan
og alligevel bliver du ved med at flygte
fra de multifarvede spøgelser i
jagten på noget du ikke er sikker på
hvad er

Det er først da du indser
at vinden er noget nær lydløs i dag
at du opdager
at dette ikke er endnu et af
de mareridt hvor luften skriger af dig
og alligevel holder du dig for ørerne
og forsøger at drukne stilheden
med en overdosis af rockmusik

Det er først da du indser
at væggene står næsten stille i dag
at du opdager
at dette ikke er endnu en
gyserfilmen hvor huset vil spise dig
og alligevel er du stadig bange for komoderne
for skufferne og for knivene i dem

Måske har du ikke indset endnu
at du ikke er usynlig i dag
at virkeligheden synes at give
en lille smule mening i dag at
verden synes at reagere på din
tilstedeværelse i dag
måske har du endnu ikke opdaget
at dette ikke er endnu et mareridt og
at det måske endda er virkeligheden

Der er intet galt med verden

Jeg undrer mig over hvornår
luften holdt op med at svinge
rytmisk frem og tilbage mellem
sig selv og det der ubestemmelige intet
vi alle sammen omtaler som ”os”
et sted bag væggen der adskiller
min stillestående luft fra verden
flyver fuglene formålsløst
frem og tilbage mellem
forskellige tilfældige pletter på
horisonten bag genboens træer

og inden jeg når at undre mig over stilheden
indser jeg
at det var mig selv der trykkede på
mute

... og dig....

...og lidt nordøst for havet

finder jeg en hulsten og sælger den

til dig for et kys...

… og mens du giver mig det opdager jeg

en måge, dine krøller, at det blæser og

at jeg stadig ikke har lært at stave til det der ord

jeg har lyst til at bruge om den der følelse

du giver mig....

...og lidt sydvest for solen tager du

min hånd og mine fødder og mit hjerte med dig

op på en skrænt til en udsigt

der har næsten samme farve som

dine øjne og kærlighed...

… og lige efter om et øjeblik

vil jeg sende dig en tanke og vide at

du tænker tilbage på

en nat der var lige der hvor februar begynder...

…og lige efter tanken vil du

kysse mig på næsten samme måde

som lige efter dengang....

Jeg kan ikke stave til den titel jeg egentlig ville give det her digt...

Hvis man spiser chokolade
forbygger det nervøse sammenbrud
hvis altså kakaoprocenten er over 70
men er der renter på sammenbrud og
hvad er kvadratroden af angst?
³³√mørke ● sin(gråd) ? jeg
har lige lært mig renteformlen og
at synge en sang på japansk men
jeg kender ikke nogen der kommer
fra Japan
og jeg kender en remse på tysk
om noget med henførende stedord og
jeg kender ham og hende og jeg kender
en der græder lige nu jeg kender
en der har brug for hjælp
til at klare matematikken og livet
jeg kender en der har hørt om nogen
der lever på randen af ingenting og
har brug for hjælp til at overleve
jeg kender en der er bange og jeg kender
en der har brug for en hånd at holde i
men jeg kender ikke nogen der har
brug for en remse om de henførende stedord
på tysk
og mens kloden kollapser under mig
og under menneskeheden og trykket af
krig og krise og bekymringer og
Co2 og informationer og
mennesker kæmper mod hinanden og
kæmper mod krisen og tankerne
kæmper jeg med at forstå
hvad ordet Hoffnungslosigkeit betyder

Man behøver ikke være rigtig for at være i kredsløb om Solen

Pluto
planeten pluto befinder sig i dette øjeblik
4435.353.633 km fra jordens overflade og
Pluto er ikke en planet men en dværgplanet jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske men jeg
er i kredsløb om solen med
den jordklump jeg bor på jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske jeg er
en helt masse celler der har besluttet sig for
at danne kollektiv de producerer blod og bumser og
afføring og
nogen gange producerer de tårer og
vredesudbrud og ufatteligt store
mængder af AAARGH! jeg
er en hel masse cytoplasma jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske jeg
er ikke sikker på at jeg helt forstår princippet i
hvor langt der egentlig er til Pluto
dværgplaneten Pluto jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske men
mine ører er i stand til at opfatte lyden af
resonansfrekvensen der frembringes ved snedriver der
hober sig op på en måde der
slet ikke er kronologisk nok til
at blive skrevet ned og forstået
af mennesker jeg
er ikke et rigtigt voxent menneske men
jeg har hænder der fægter vildt i det
tomrum der indkapsler mig jeg
er ikke sikker på at jeg helt forstår princippet i
hvor langt der egentlig er til den
nærmeste væg eller hvor mange
snedriver der skal til for at overdøve lyden
af fyn som det lyder
om natten
jeg er ikke et rigtigt voxent menneske
og jeg er ikke sikker på at jeg helt forstår princippet i
hvad fynboer egentlig laver om natten og
hvorfor både jeg og dværgplaneten Pluto er
i kredsløb om solen og
hvad ordet cytoplasma egentlig betyder
jeg er ikke et rigtigt voxent menneske
selv om det står i mit pas
og selvom jeg er i kredsløb om solen

Luften skriger Pink Floyd

Min hud er lidt for lille til mig
den rynker og skriger og strækker og klynker sig
når jeg bevæger mig igennem luften der
skriger PINK FLOYD
og mens rummet begynder at danse og
ligne og lugte af og lyde som
månes mørke side sidder jeg
midt i den skrigende luft i min
skrigende hud og forsøger at
tage kulden i hånden og varme den op
men kulden er glat og svær at
holde fast i og mine hænder ryster og
min mor er et sted i en snestorm
en snestorm langt væk fra mig og
selv når hun hilser på mig i telefonen og når
katten skriger og hyler og kræver og kæler og
vil have mad og forsøger at
tage mig i hånden og varme mig op
skriger jeg med luften bare uden lyd for ikke
at overdøve
PINK FLOYD
min far er med min mor et sted i en snestorm jeg
er et sted i en stilhed langt væk hvor
luften skriger
PINK FLOYD


min far plejer at synge med når højtalerne synger Pink Floyd

natten er træt af mig og mine digte

Mit gulv flyder med ord
linoleumet er blevet flydende af
tryksværte i løsrevne bogstaver og
mine sokker klistrer fast til
hvad end de kommer til at røre ved for
jeg har trådt på en klæbrig og giftigtlugtende
limstift

mens jeg læser højt for mig selv af
noget der ikke kan kaldes
hverken sammenhængende eller korrekt
indser jeg med en overraksende sindsro at
luften omkring mig og min hjerne er
tyktflydende uigennemtrængeligt
pink

af encyklopædiartikler om murmeldyr og
vædemåler om hvem der kan huske
det nøjagtige øjeblik for
Djengis Khans første ord
og mens væggene der ikke helt
har lært at stå stille og
alligevel ikke danser
ballet

giver genlyd af det rungende ord

explosion

selvom det eneste der exploderer er
mængden af træthedstegn i
gennemsnittelige teenagetankekæder og
den knirkende krassende lyd og lugt af
at natten er multifarvet af
standbylys og sengetøj kæmper
jeg mig igennem mængderne af ord
og fægter lidt temmelig uforsigtigt og
hjælpeløst

med min efterhånden godt slidte kuglepen

ordene ordner sig

ikke

Stemmeret

Jeg er lige fyldt atten
så nu er jeg myndig
og har stemmeret
og ret til at hæve min stemme
og ret til at drikke mig plørefuld i Irish Cofee og fadøl og
have sex med tilfældige mænd jeg møder på gaden
og ret til at få voxenløn
og bistandshjælp
og ret til at være med i en fagforening
og komme i fængsel og få bøder
og kørekort
og ret til at få børn og hus og mand og bil
og hver eftermiddag gå tur med hunden
eller bare ret til at gå i hundende
og ret til at låne 40.000 kroner på mit glatte ansigt
af en tilfældig anden attenårig der betjener mig i Bilka
og ret til at købe en fladskærm
og smadre den med et par lyserøde stiletter
i et vredesudbrud over en eller anden ekskæreste
og ret til at købe en lejlighed
og lade den blive oversvømmet i vasketøj
og ret til at købe nyt tøj fordi jeg ikke gider vaske det andet
for de penge jeg har ret til at få af staten i SU
og ret til at forsøge at gennemskue dansk politik
og ret til at stemme på hvem end jeg mener er den bedste
eller bare den der uddeler de bedste rundstykker på stationen
en tilfældig torsdag morgen
hvor det regner særlig meget

og jeg er nu atten år gammel
og er kun netop begyndt i 1.G
og jeg kan stadig ikke klokken
eller stave til promillegrænse uden at tænke mig om
og jeg er lige fyldt atten
og har ret til alt muligt
og jeg er atten år gammel
og 170 cm høj

og jeg bliver aldrig nogen sinde så stor
at jeg ikke skal bruge en stol
for at tage bøtten med kakaopulver ned
fra den øverste hylde i køkkenet

Duften af Mors håndcreme efter Berlin

Jeg griber ud efter flygtige billygter på en
motorvej et sted i en snestorm
lidt til venstre for Lübeck og
skærmer mine ører for den konstante lyd af bilen
der gør opmærksom på faren for
isglatte veje og
klynger mig til sikkerhedsselen jeg
vil bare gerne hjem

og

tankefuldt bag bilradioens metal
funderer jeg over hvordan jeg
hurtigts og nemmest og
allermest smertefrit kan
tilbagelægge den enorme afstand mellem
duften af mors håndcreme og
den fuldstændigt ligegyldige fornemmelse
af markvejsstøv og af at være faret vild
et sted mellem Gauerslund og Børkop

og

mine knæ skriger hjerteskærende da
jeg langt om længe rejser mig op og
lader støvlesålerne kysse den
velkendte sjællandske asfalt og
vender næsen mod lugten af
min fars cigaretter og

mors håndcreme

Snart Berlin

Om to nætters mathed skal vi
tilbringe natten sammen
i det skrigende inferno af
fremmede storbylys bag de
transperanthvide gardiner og
vi skal få ondt i ryggen og
skosålerne af at slæbe
meterlange latterkramper
med os ned af gader vi
aldrig har gået før på
den østvestlige side af en mur
der blev til minder og museumsstøv før
nogensomhelst tænkte "kom
lad os skabe jer
i de skrigende inferno af
alt det der kommer før spædbørn"
og vi skal mase hinandens næsten
indholdsløse vanter til
storbyrendestenens snavsede snerester
brænder op i
det skrigende inferno af
smagsløgs reaktion på lækker
billigs indisk mad og
alt andet end økologisk müsli
og vi skal se hinanden
dybt dybt over himlen i øjnene
og være næsten helt alvorlige mens vi
næsten ikke med vilje taber muffinrester til
glubende storbyduenæb og
indfanger os friskt forargede blikke fra
forbipasserende jakkesæt
iklædt menneskehud
og vi skal vandre i det
skrigende inferno af
turistforvirrede bilosrytmer mod
en endnu ukendt destination gennem
gader og dufte hvis navne vi
helt sikkert ikke kan udtale korrekt eller
bøje på alverdens mystiske måder men
nyder at inhalere

vi skal gå hånd i hånd gennem
det skrigende inferno af
lykkeligt berusende berlinerluft

Mit første blogindlæg

Dette er ikke et digt for
jeg føler mig absolut ikke poetisk i denne
tidlige eftermiddagsnytårsmorgenstund
det er den første dag i året og
min første gang på blog og
min første dag uden digte.dk der
plejede at være der hvor jeg holdt til og
pludselig er facebook meget meget
mere tilstedeværende på min computerskærm
dette er mit første blogindlæg og
det bliver ikke længere for det
er dagen efter nytår men
endnu før morgenmaden og
mit første blogindlæg slutter


her