Du trækker vejret ind
ind bag hjerneskallen
ind i vævet og blodårerne
ind i det dybeste af hippocampus
hvor du gemmer alt det du ikke vil huske
du trækker et stormvejr ind
et stormvejr med skyer
med lynild og tordenbrøl
og millioner af stemmer
der skriger bag lukkede døre
du trækker et stormvejr ind i dit net
dit net af tanker
af filosofier og tro
og alle de minder du
troede du havde lagt bag dig
du trækker vejret ind
og regnen falder som ord