om vinden

I nat er det vinden der får skylden

langt nede i lungerne

du puster ud langsomt langsomt

igen

slukker lyset

tænder lyset

i nat er det vinden der får skylden

helt inde bag øjenbrynene

trommehinder der brager og skriger

du kan ikke sige en eneste lyd

luften står helt helt stille i mørket

i nat er det vinden

i nat er det fireogtredive dage siden

230113 1959

Du trækker vejret ind

ind bag hjerneskallen

ind i vævet og blodårerne

ind i det dybeste af hippocampus

hvor du gemmer alt det du ikke vil huske

du trækker et stormvejr ind

et stormvejr med skyer

med lynild og tordenbrøl

og millioner af stemmer

der skriger bag lukkede døre

du trækker et stormvejr ind i dit net

dit net af tanker

af filosofier og tro

og alle de minder du

troede du havde lagt bag dig

du trækker vejret ind

og regnen falder som ord