tirsdag den 23. april 2013

om vinden


I nat er det vinden der får skylden
langt nede i lungerne
du puster ud langsomt langsomt
igen
slukker lyset
tænder lyset
i nat er det vinden der får skylden
helt inde bag øjenbrynene
trommehinder der brager og skriger
du kan ikke sige en eneste lyd
luften står helt helt stille i mørket
i nat er det vinden

i nat er det fireogtredive dage siden

onsdag den 23. januar 2013

230113 1959

Du trækker vejret ind
ind bag hjerneskallen
ind i vævet og blodårerne
ind i det dybeste af hippocampus
hvor du gemmer alt det du ikke vil huske
du trækker et stormvejr ind
et stormvejr med skyer
med lynild og tordenbrøl
og millioner af stemmer
der skriger bag lukkede døre
du trækker et stormvejr ind i dit net
dit net af tanker
af filosofier og tro
og alle de minder du
troede du havde lagt bag dig

du trækker vejret ind
og regnen falder som ord