Ragnarok revisited

i nat var en til af den slags nætter hvor du næsten ikke sov
og hvor skyggerne og lydene kom krybende henover gulvtæppet
på flugt fra mindet om en film du aldrig helt fandt modet til at se igen
og det var en til af den slags nætter hvor
du næsten ikke kunne vente på
lyden af dit vækkeur
det var en til af den slags morgener du brugte på
at huske alle ordene til den slags gamle gamle sange
der ikke længere er nogen der kan synge melodien til
du har tænkt over begreber som monoteisme og marketing
og du har overvejet at genlæse femte mosebog
når du er helt sikker på at du er ganske alene
øver du dig i at danse den slags dansetrin
som ingen nogen sinde får at se
i dag var en af den slags dage du
for det meste bruge på at trække vejret
du vælger dine ord og dine tanker med omhu idag
du vælger idag at huske øjeblikket hvor
morfar kysser mormor på kinden et sted i en fjern fortid bag den gamle hyld
du vælger idag at glemme alt om
lugten på hovedbanegårdens WC
og i venteværelset hos tandlægen
du har tænkt på at du
efterhånden er blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om rockmusik
og om at ignorere fænomener som følelser og regnvejr
om at lades som ingenting eller slet ikke at opdage det når
kosmos drukner i din læges kaffekop igen
og når din hud vender vrangen ud af på sig selv
i mørket bag døren til den slags rum
du ikke har nogen mulighed for at undgå
du indser for femte gang idag at verden er af lave
og at du har trukket vejret temmelig længe nu uden at kvæles
du forsøger at ignorere bevidstheden om at du måske slet ikke opdager det
når den aller sidste glødepære slukkes for aller sidste gang
og den aller første novemberregn falder et par måneder før tid
idag er en til af den slags dage hvor
du er klar over at du også var et barn engang
og du kan huske frygten for at blive bjergtaget*
en solsikke af plastic og dragkisten du aldrig fik åbnet
alle de metaforer du aldrig forstod
og alle de tegninger dine forældre smed ud
du er efterhånden blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om at glemme
og om at ignorere øjeblikket lige nu
og alt det der aldrig blev taget billeder af
idag er en til at den slags dage hvor
ragnarok passerede lydløst forbi igen
mens du nippede til din te og
ledte efter en undskyldning



* her henvises til den norske forståelse af udtrykket at blive bjergtaget, rent bogstaveligt talt at blive bjergtaget - taget til bjerget af huldren... Mere om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm

at være

Krænkelse det er krænkelser
krænkelser af alt det di tror på
og alt det du aldrig rigtigt har kunnet få øje på
alt det der krakelerer under din hud
alt det der får temperaturen til at falde
og dine håndflader til at zitre af fugtighed
alt det der får dig til at knibe
at knibe øjnene sammen for ikke at se
at knægte alle lyde alle tanker før de fødes
at kvæle alle flugtforsøg fra din perfekte verden
at magte hele verden når du har de for dig selv
at være for at undgå at se
alt det du aldrig har troet på
alt det du aldrig har villet sætte ord på
at kymre
at kymre sig om ting der aldrig var
at bjerge en virkelighed der forsvandt bag alle sandhederne
at beundre og befamle skikkelser der aldrig rigtigt var i live
og aldrig rigtigt elskede dig
at buldre og brage når tiden trænger sig på
at krænke alt det der ikke går i takt med dine rytmer
ikke at døje dine tanker
aldrig at døje dine ord
altid altid altid at tro på
at det er resten af verden
der tager fejl