Tidligere på dagen ventede de på et tog de ikke skulle med
de sad der i solskinnet
i hvad der føltes som en evighed
han gav en is og hun fakede en orgasme
nu synger de med på en popsang over radioen
der er hverken minder
eller cyklister i de blinde vinkler
de har lyttet til skinnerne
der synger foran et godstog ved en østjysk banegård
de har drømt om at rejse væk sammen
de har sparket en sammenkrøllet pepsidåse hele vejen over en ørken af beton
og det føltes som at lande på månen
de var skæve af gåpåmod og selvværd
de er skæve af alle de marker der forsvinder i bakspejlet
de er skæve af at løbe af at flygte
af at jagte et eller andet
og gader de aldrig har gået på før
nu er de på vej til et sted gps'en ikke kan finde
og egentlig
er der ikke nogen af dem der ved
hvor de skal hen
de har set et andet par engang
to mennesker af samme art
og de hader dem
de hader dem og alle deres tanker og alt hvad de står for og hver eneste af deres facebookvenner
men de har lagt alt hvad de hader bag sig
nu er det den jyske motorvej
det er en helt bestemt jysk dialekt
og et digt hun aldrig fik skrevet
det er ikke fordi de forsøger at glemme
det er ikke fordi de har en overordnet plan
de har talt om ham der med hatten
og banegårdens wc var lukket på grund af ombygning så de fandt en rasteplads langt fra kysten
lige nu er det solen
og knaldromaner de aldrig får læst færdig
det er en af de der solrige eftermiddage der synes at vare en evighed
og i deres verden deres nu
er der intet der har konsekvenser eller nogensinde får det
det er solstråler der falder ned på gaden
det er brosten
og tidligere på dagen så de en sky
men der er ikke noget der betyder noget lige nu
og han har ventet næsten tyve år på det helt rigtige øjeblik
hun har ventet næsten lige så længe
på den helt rigtige ting at sige
det er et eller andet ingen af dem kan huske
og det er teksten til en sang ingen af dem kan lide
det har egentlig ikke noget med fremtiden at gøre
da hun kysser ham på kinden
men måske måske
måske får det konsekvenser en dag
lige nu
lige nu i deres verden deres nu
er der ingen af dem der ved
hvad de tør drømme om
torsdag den 5. maj 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)