Om danskere

Der er egentlig ikke noget galt med Danmark
det er ikke sådan noget med
at alle danskere er kronisk triste
indelukkede og vrede på hinanden
det er ikke en officiel del af deres kultur
at vrisse
det er bare sådan noget de gør
det er bare fordi det er ved at være efterår igen
det er bare fordi havet var så
forbandet gråt her til morgen
det er bare alt den kaffe der aldrig bliver drukket og
alt den te der enten er for kold eller for varm
det er alle de småbørn der tuder
og alle dem der bare holder kæft og
sidder og stirrer forundret på
gamle damer i bussen
det er dig der græder
når du skærer løg og i brusebadet
hvor ingen kan se det
det er dig der
tjekker din email indbakke
syv gange om dagen
- den er stadig tom
det er bare fordi der er så
pokkers mange torsdage hver eneste uge
i det her land
det er bare fordi det aldrig sådan
rigtigt sner til jul
det er bare alt den mælk der bliver for gammel og
alle de tomater der bliver bløde
før de bliver spist
det er alle de flybilletter der aldrig bliver solgt
og alle de lottogevinster der aldrig bliver vundet
der er bare fordi solen sommetider
glemmer at stå op
i det her land
der er dig der nu i fjorten år
har overvejet at
omtapetsere din spisestue
det er dig der ønsker dig Royal Copenhagen
i julegave men ikke siger det til nogen
for ikke at virke fin på den
det er bare alle de sokker der ikke har en makker og
alle de T-shirts fra Skånes Djurpark der er blevet
for små
det er bare fordi det altid regner i Tivoli og
fordi der er så pokkers mange tidsler i græsset
det er bare alle de gummistøvler
der ikke holder vandet ude og
alle de mennesker der ikke kan spille på guitar
det er en by et sted i Jylland
hvor bussen stopper én gang om dagen
og det er en by på Sjælland
hvor 10% af befolkningen er
et eller andet
og resten er absolut ingenting
det er bare alle de knækkede blyanter og
alle de børnestjerner der ikke har talent
det er dig der opkalder dine kattekillinger
efter alle de fyre du ikke fik scoret
fordi de tilfældigvis boede i Hollywood
det er bare fordi der er så pokkers mange
regnfulde søndage og solrige mandage
i det her land
det er bare fordi langt de fleste danskere
smiler en lille smule for lidt

det er bare fordi
det snart er efterår igen
i det her land

På Lørdag

...og jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil din verden
være oplyst af en sol
på lørdag holder det op
med at regne på lørdag
slukkes det sidste zitrende
lysstofrør over et sidste
småsnaskede klæbrigt klistrende
klinkegulv på lørdag
på lørdag vendes det aller
første af en uendelighed
af lysegule kalenderblade
på lørdag
på lørdag får verden et
lidt mere grønligt skær
som så du den konstant
gennem bunden af en flaske
på lørdag
på lørdag danser samtlige
nullermænd på klodens overflade
stepdans på engang på lørdag
glider jorden ud af sin bane
og lægger sig til rette
på et lidt lysere sted
mellem solen og Pluto på lørdag
på lørdag vil en eller anden
fremmed smile spontant i et S-tog
på lørdag vil jeg forære dig
hele verden på et fjernsyn på lørdag
jeg lover dig på lørdag
på lørdag vil solen dreje sig
efter solsikkerne og ikke omvendt
på lørdag vil skyerne ikke ligne
en svævende betonmur men nærmere
et fabelagtigt flugtforsøg
gennem verdner der bølger
af neonfarvet røg på lørdag
på lørdag vil der være et ansigt
til hver eneste stemme
på lørdag
fra på lørdag vil hænder altid
forefindes i kvartetter på lørdag
fra på lørdag vil meteorologerne
aldrig nogen sinde mere tage fejl
så længe de lover solskin på lørdag
på lørdag er pandaen ikke længere
næsten uddød på lørdag
på lørdag er vulkanen ved Eyafjallajökull ikke længere
næsten i udbrud på lørdag
på lørdag vil man kunne finde
dobbeltDNA i dynerne
jeg lover dig på lørdag
på lørdag synger fuglene
på lørdag er det rart at verden er i 4D
på lørdag falder himlen ikke ned
på lørdag glemmer solen at gå ned
på lørdag kører toget til tiden
jeg lover dig på lørdag
på lørdag...

Nattens Massefylde

Denne her nat har lidt for meget mørke
denne her nat har en massefylde der er for høj
til mine sarte lunger
jeg kan næsten ikke trække vejret
der er alt for meget sorthed
i denne evighed af intethed og nat
tiden står tøvende og zitrer og har glemt
hvor det er den plejer at gå hen
i disse mørke timer
hvor luften er standset midtvejs
i et skælvende ekko
af lys der er forsvundet
i tågen af i går
luften emmer af erindring om
at der er titusind børn
der måske skal dø i morgen
der er måske
en stolthed der skal knækkes
en pige der skal kneppes
en regering der skal kuppes
en massemorders drøm
der skal føres ud i livet
men i morgen ligger langt væk
og mellem fremtiden og nu
er en evighed af nat
titusinde børn græder sig i søvn
i dette øjeblik
de kan næsten ikke trække vejret
under presset af en nat
med alt for meget mørke