noget om en jordomsejling og en webergrill

Først var Han en skindende cykel
under skyerne nede ved havnen
på en sommerdag
Hun var en dristig kjole og et solbrændt lår
senere blev Hun til en læbestift
og Han blev til et par moderne sko
som Hun knap nok turde se op fra
mens de dansede under en skyfri nattehimmel
så blev de et par
og Hun sendte jalousi ind i hjerterne
på alle sine veninder
når Hun gik i sine stolte stiletter
i takt med hans moderne sko
Han var i den anden ende af Hendes ene hånd
og hver aften i den anden ende af telefonen
mens skyerne drev over landet med sne
og da varmen endnu engang indbød
til dans under stjernerne i dristige kjoler
var de en ferie ved vesterhavet
og de så solnedgang og Han
kyssede Hendes hånd og hviskede
at måske skulle de endnu længere nordpå til næste år
må skulle de se nordlys sammen
Hun pegede mod et skib i det fjerne
og sagde noget om en jordomsejling
og næste år var ferien ved vesterhavet
blevet til en tradition
og Hun sad foran pejsen
og strikkede et samtalekøkken mens Han
sagde at de måske kunne købe en bondegård
med heste og høns og kaniner
og Han købte en hund
og Hun købte en lidt længere kjole
så fik Hun en studenterhue
og Han fik et par gode ord af Hendes far
senere købte hun en brudekjole
og Han købte en webergril
og de elskede til lyden af vesterhavet
og mens Han stegte pølser på webergrillen
og Hun sagde noget om at gå til pardans
pegede deres datter
med sin lille tykke finger
op mod himlen og sagde
som havde ingen af dem vidst det før
”sky”
og skyerne trak ind over landet og kom med regnvejr
og Han elskede til lyden af regnen
men en der stadig havde solbrændte lår
og senere købte Han blomster og sagde undskyld
og hun fik en abort
og siden så de ikke mere til hende
for hun købte sig en dristig kjole
og mødte en fyr i moderne sko
og Hun så ud over vesterhavet
og sagde noget om en jordomsejling
og siden noget om en bryllupsrejse
som Hun aldrig havde fået
men Han fik tilgivelse
og Hun fik en søn
som fik et par fodboldstøvler
og Han fik rygerlunger
og Hun fik en flot halvtredsårs fødselsdag
som blev fejret til lyden af vesterhavet

nu sidder de på dækket af et krydstogtskib
Hun smiler gennem rynkerne
Han kan huske Hendes lyse hår
under studenterhuen
Hun kan skimte jyllands kyster i det fjerne
og Han undrer sig over
hvad det egentlig var de skulle nå

Til Alex

det er lyden af rullekufferter
og klassisk musik der svinger mellem murerne
turister og tyskere
der kaster sig hovedkulds ud
i spontane klapsalver
og et springvand
et sted ude i sollyset

det er lyden af mennesker
der søger tilflugt på steder
med skygge og aircondition
det er de dybe lommer af inderlig ro
der åbner sig flygtigt
mellem storbyens glimt
af pulserende glædesråb

det er en bukket blomster
der spadserer forbi
i et par nyindkøbte tåsandaler
og ganske langsomt drejer sig
efter lyden af en fremmed
som en solsikke efter solen
et sted syd for byen

det er et par øjne der er forsvundet
i dybe overvejelser om
lige netop hvilken gademusikant
der skal have de sidste tyve cent
der gemmer sig i pungen
og i forbifarten lander
i en silkeforet violinkasse
til lyden af vivaldi

det er en hidsigt skælvende bevidsthed
om at byen kun i dette øjeblik
vil lyde som den gør
og ikke har gjort eller vil gøre
i tusindsvis af år

det et svagt og bortsvindende minde
om at netop denne by
engang har været delt
i årtier
det er et minde der bevares
på postkort og denkmals
i mange mange år endnu

det er den levende lyd der fortæller
at dette folk
har tænkt sig
at leve danse elske med hinanden
på tværs af øst og vest
i en evighed endnu

det er lyden af et par sko der stopper op
ser sig lidt forvirret omkring
og smiler

til lyden af Alexanderplatz