Drømmere

Tidligere på dagen ventede de på et tog de ikke skulle med
de sad der i solskinnet
i hvad der føltes som en evighed
han gav en is og hun fakede en orgasme
nu synger de med på en popsang over radioen
der er hverken minder
eller cyklister i de blinde vinkler
de har lyttet til skinnerne
der synger foran et godstog ved en østjysk banegård
de har drømt om at rejse væk sammen
de har sparket en sammenkrøllet pepsidåse hele vejen over en ørken af beton
og det føltes som at lande på månen
de var skæve af gåpåmod og selvværd
de er skæve af alle de marker der forsvinder i bakspejlet
de er skæve af at løbe af at flygte
af at jagte et eller andet
og gader de aldrig har gået på før
nu er de på vej til et sted gps'en ikke kan finde
og egentlig
er der ikke nogen af dem der ved
hvor de skal hen
de har set et andet par engang
to mennesker af samme art
og de hader dem
de hader dem og alle deres tanker og alt hvad de står for og hver eneste af deres facebookvenner
men de har lagt alt hvad de hader bag sig
nu er det den jyske motorvej
det er en helt bestemt jysk dialekt
og et digt hun aldrig fik skrevet
det er ikke fordi de forsøger at glemme
det er ikke fordi de har en overordnet plan
de har talt om ham der med hatten
og banegårdens wc var lukket på grund af ombygning så de fandt en rasteplads langt fra kysten
lige nu er det solen
og knaldromaner de aldrig får læst færdig
det er en af de der solrige eftermiddage der synes at vare en evighed
og i deres verden deres nu
er der intet der har konsekvenser eller nogensinde får det
det er solstråler der falder ned på gaden
det er brosten
og tidligere på dagen så de en sky
men der er ikke noget der betyder noget lige nu
og han har ventet næsten tyve år på det helt rigtige øjeblik
hun har ventet næsten lige så længe
på den helt rigtige ting at sige
det er et eller andet ingen af dem kan huske
og det er teksten til en sang ingen af dem kan lide

det har egentlig ikke noget med fremtiden at gøre
da hun kysser ham på kinden

men måske måske
måske får det konsekvenser en dag
lige nu
lige nu i deres verden deres nu
er der ingen af dem der ved
hvad de tør drømme om

Grapefrugt

Jeg har tænkt over
om jeg mon kender nogen
der dufter af grapefrugt
men jeg har ikke tænkt så længe
for jorde snurrer stadig rundt
og jeg kan ikke nå at tænke over
om den drejer om sig selv om mig om dig om os to
eller om ham eller hende
som dufter af grapefrugt
jeg kender en
der engang begyndte at sige en sætning
men der var ikke nogen der kunne høre den
for i samme øjeblik
begyndte verden at snurre baglæns
måske rundt om sig selv
måske rundt om en ghettoblaster
og et jordskælv i et fattigt land
et sted langt fra vores virkelighed
det var en sætning
der måske ikke gav mening
måske var meget vigtig
måske bare handlede om ham
eller om hende der dufter af grapefrugt
jeg har set et par hænder en gang
et par hænder der arbejdede
med en farve jeg ikke kender navnet på
men jeg har aldrig lært at google
ting jeg ikke ved hvad hedder
og jeg kan ikke spørge internetet til råds
når verden bliver ved med at snurre
om du og jeg og os to
om et regnvejr og en snestorm
om det allerførste spæde tegn på sommer
og om ham og om hende
der dufter af grapefrugt
jeg har aldrig fundet ud af hvad hun hedder

det er mest på grund af urolighederne

Uroligheder svæver gennem støvet
lige foran det du tror er din egen næsetip
det er små usynlige skabninger
som du engang har overvejet at gribe fat i
men for det meste navigerer du uden om
når du løber efter noget du har glemt hvad er
du har glemt hvor du skal hen
og du har løbet så længe
at du ikke kan huske
om du flygter eller farer på eventyr
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i snestormen dengang
dengang før du lærte at hade følelsen af
andre menneskers hud
urolighederne i naboens rockmusik
og urolighederne bag regnen på bagruden
på motorveje om torsdagen
det er alle de uroligheder du engang
drømte om at spise levende
om at dissekere om at vende vrangen ud på
for det meste løber du bare gennem støvet
for det meste sprænger du bare rammer
og springer over grænser
der hvor gærdet er så højt at du må klatre
for det meste taler du ikke til skyggerne
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i dine fingre fredag eftermiddag
urolighederne i din baglomme når nogen taler til dig
urolighederne lige bag fjernsynet
når du kigger væk for ikke at se
billederne som du godt ved måske ikke engang er falske
for det meste drømmer du om
en dag at stoppe op og spørge om vej
for det meste mindes du
dengang du talte til et menneske
som hverken græd eller råbte
for det meste plukker du blomster og høretelefoner
for det meste leder du efter døre
på den forkerte side af en mur
for det meste ved du godt at det ikke er din skyld
det er mest på grund af urolighederne

Hvor har du gemt dig?

Jeg har plantet solsikker ved den sydvendte mur
jeg har set en mælkebøtte ved muren mod nord
helt inde bag brændeskuret
hvor solen aldrig helt kommer ind
jeg har mødt et andet menneske engang
ved siden af hoveddøren
i muren mod vest
vi så solen gå ned sammen
men rørte ikke ven hinanden
jeg har stået engang med ryggen mod en mur
og blikket mod øst
jeg stod der hele natten og ventede på solen
jeg stod der hele dagen og mærkede et regnvejr
jeg har gået hele vejen rundt om huset
men jeg har ikke fundet dig

Jeg har plukket en smørblomst et sted lidt nord for denne her by
jeg har badet i havet mod syd
men det var koldt
for havet ligger nord for syden men syd for mig
jeg har købt en is og en gave til en
jeg ikke kender længere
et sted i en lille butik øst for min by
en lille butik hvorfra man kunne høre kirkeklokker
og langt mod vest
har jeg gået tur
med en jeg aldrig rigtigt kom til at tale med
vi gik hele natten og ledte efter solen
vi gik hele dagen og blev våde i et regnvejr
jeg har gået hele vejen rundt om byen
men jeg har ikke fundet dig

Jeg har fløjet på vinger af metal
så langt sydpå
at stjernehimlen ikke var den samme
jeg har gået så langt som vest
at vinden forsøgte ihærdigt
at blæse mig tilbage østpå
så snart mine støvlesnuder rørte havet
jeg har været i en snestorm
jeg har kælket i en sommernat
nord for alle byer med et navn
jeg har været øst for alle mure
øst for alle grænser
jeg har hoppet over grænsen
mellem øst og vest
med en jeg stadig husker navnet på
jeg har været rundt i hele verden
men jeg har ikke fundet dig

hvor gemmer du dig her til aften?

den der popsang

Det er den der sang
den der pop sang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
der egentlig ikke er nogen der kan lide
den der popsang der gør mig glad
jeg hader den sang den
den der popsang som minder mig
om dengang

det der den der popsang
den der popsang de altid spiller
i radioen om torsdagen
der der popsang
are we humans
or are we dancers
den der popsang
som jeg altid har på hjernen om torsdagen
jeg hader den sang
den der popsang der minder mig
om dengang

det er den der popsang
du kender den godt
den der popsang
are we humans
or are we dancers
det er den der popsang
den der popsang vi altid hørte om torsdagen
den der popsang
som vi dansede til
i solskinnet sammen
dengang
dengang vi alle sammen var så glade for hinanden

jeg kan egentlig ret godt lide den sang

Alt det vi har til fælles

Vi har hverken tid eller rum tilfælles
du og jeg
vi har ikke noget der existerer
vi har markerne udenfor og himlen som er blå i dag
og Odense banegård og måske
måske har vi Lillebæltsbroen og havet et sted under os
vi har ikke noget tilfælles
du og jeg
vi har togbilletter og svedige håndflader
og måske
måske har vi begge to en destination
vi har togsæderne og salgsvognen
og lyden af en eller anden der bladrer i avisen fra i går
vi har hverken ord eller tanker tilfælles
du og jeg
vi har menneskeligheden og fødder og arme og drømme
vi har forbipasserende tog og en fortid begge to
og måske
måske kommer vi begge to et eller andet sted fra
måske har vi begge to en historie at fortælle
måske måske mangler du også en at fortælle din historie til
men vi har hverken sprog eller historie tilfælles
du og jeg
vi har sko og tasker og buxer og vores egen selviscenesættelse
vi har noget vi skal og noget vi skal undgå
og måske
måske har vi noget vi skal huske begge to
måske er der noget vi begge to gerne vil glemme
men vi har hverken minder eller fremtid tilfælles
du og jeg
vi har måske en fremtidig ven i hinanden
vi har måske noget at tale om
vi kunne måske hilse på hinanden?
Men vi har Odense banegård tilfælles
og dér stiger du af

Tag mig med til Tjeljabinsk

Tag mig med
tag mig med til Melbourne Minsk og Tjeljabinsk
vis mig verden
og jeg skal vise dig
hvordan man lever mens man flygter
tag mig væk
tag mig væk fra Vamdrup vrede og flaskevand
hvis mig vejen
og jeg skal vise dig
hvad det egentlig er vi flygter fra
tag min hånd
tag mit hjerte mine fødder mine minder og min fremtid
tag min frie vilje og vis mig hvad jeg vil
og jeg skal vise dig
glæden ved at være viljeløs
gå med mig
gå med mig fra hus til hus til stjernerne og København
hvis mig hver eneste brosten på rådhuspladsen
og jeg skal vise dig en bænk
et sted hvor tiden står stille
lad mig gå
lad mig gå langs himlen langs med havet langs med alle dine drømme
lad mig gå og lær mig at leve
og jeg skal lære dig
at leve med dig selv