det er mest på grund af urolighederne

Uroligheder svæver gennem støvet
lige foran det du tror er din egen næsetip
det er små usynlige skabninger
som du engang har overvejet at gribe fat i
men for det meste navigerer du uden om
når du løber efter noget du har glemt hvad er
du har glemt hvor du skal hen
og du har løbet så længe
at du ikke kan huske
om du flygter eller farer på eventyr
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i snestormen dengang
dengang før du lærte at hade følelsen af
andre menneskers hud
urolighederne i naboens rockmusik
og urolighederne bag regnen på bagruden
på motorveje om torsdagen
det er alle de uroligheder du engang
drømte om at spise levende
om at dissekere om at vende vrangen ud på
for det meste løber du bare gennem støvet
for det meste sprænger du bare rammer
og springer over grænser
der hvor gærdet er så højt at du må klatre
for det meste taler du ikke til skyggerne
det er mest på grund af urolighederne
urolighederne i dine fingre fredag eftermiddag
urolighederne i din baglomme når nogen taler til dig
urolighederne lige bag fjernsynet
når du kigger væk for ikke at se
billederne som du godt ved måske ikke engang er falske
for det meste drømmer du om
en dag at stoppe op og spørge om vej
for det meste mindes du
dengang du talte til et menneske
som hverken græd eller råbte
for det meste plukker du blomster og høretelefoner
for det meste leder du efter døre
på den forkerte side af en mur
for det meste ved du godt at det ikke er din skyld
det er mest på grund af urolighederne