Det er de her vægge
de her vægge lige præcis de her vægge
der har det hvideste tapet
den bedste lyd, når man kradser i det
med den alleryderste hud på venstre lillefinger
det er de her vægge
der har de aller bedste skygger det allerbedste lys
det er de her vægge
der er fire af på den helt rigtige måde
og det er ved de her vægge
at den knasende lyd som de andre ikke kan høre
lyder aller sprødest
den lyd der kommer snigende
når skyggerne kryber henover gulvet
det er de her vægge
de her vægge der slutter helt helt tæt til dørkarmen
så der ikke er nogen tanker der slipper ud
eller nogen ord der slipper ind
eller nogen som helst der kan se
om lyset er slukket
det er de her vægge
ligenøjagtig de her vægge
der hælder en lille smule indad i novembermåned
og på torsdage hele året rundt
og generelt mellem klokken 23:14 og
det tidspunkt hvor du endelig falder i søvn
det er de her vægge
der har det helt rigtige antal af
rester af abesnot hvor der engang har hængt en plakat
det er de her vægge
der er fyldt med ord
og billeder af kendte mennesker
og hende der du ikke tør se i øjnene
og det er de her vægge
der næsten aldrig mere giver genlyd af hendes stemme
og det er de her vægge
dem med det allerhvideste tapet
det er de her vægge du
hamrer dine knytnæver mod og
det er de her vægge
de vægge
der engang imellem flytter sig og
forsvinder ud i natten
og engang i mellem lader loftet falde ned
så himlen kan komme lidt tættere på
det er de her vægge
de her vægge der ligger ligenøjagtig
den rigtige afstand til muren og virkeligheden
og det er de her vægge
der for det meste ikke siger ret meget
og nogen gange også bliver stående
og er sådan rigtigt vægagtige i 2D
og med billeder
det er de her vægge
dem med tapetet
det er de her vægge
der det meste af natten
udgør din verden
Kan du slet ikke huske
hvordan man kommer væk?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar