Om at du også er til

Du gør dit bedste for at ignorere regnen
og lyden af en fest du ikke er inviteret til
du læser Shakespearemonologer højt for dig selv
og for støvermiderne bag dragkisten
”Du lytter til DR-JAZZ”
Og du drikker billig whiskey mens du
gentager igen og igen for dig selv
at du er friviligt alene
Du ser youtube videoer
med taler af folk
folk der kæmpede for noget
folk der kunne noget og havde noget at sige
folk der alle sammen var et eller andet
og ind i mellem er du proletar
du indgår i en dialog på et internetsite
du skriver mindeord for Steve Jobs
og ind i mellem lydene fra radioen
gentager du igen og igen for dig selv
at du også er et eller andet
Du er ikke disponibel hvis nogen spørger
for du har vigtige ting at tage dig til
du har ting du skal Google
pakkelister du skal skrive
du har valuta der skal veksles
og manchetknapper der skal knappes
og ind i mellem alle de ting du skal nå
gentager du igen og igen for dig selv
at du har ting du skal nå
Du tæller ned fra ti
du øver dig i at spise med pinde
du skriver lister over tillægsord der starter med F
og nogen gange tærsker du langhalm
du husker hinkeruder og himmellegemer
og navne og fødselsdatoer på karaktererne i tv-serier
Du sorterer dine grammofonplader her til aften
og du gør dig kraftanstrengelser for at skrive blogindlæg med flow
og ind i mellem sekunderne der tikker forbi dig
gentager du for igen og igen for dig selv
at du har noget at byde på
du byder dig selv på endnu et glas
du kravler op i en helt ny stratosfære
du registrerer alle fremmedlegemer i luften omkring dig
og du befinder dig i tankerne
i et rutefly et sted over alperne
på en gade langt væk med en ghettoblaster og et beat
du kan sige prosit på 47 forskellige sprog
du kan høre et tamburkorps men du kan ikke se dem
du har noget at byde på her til aften
du har glamour og æbler
og du har skrevet en artikel om kannibalisme i 70'ernes Amerika
og ind i mellem alle de ord du siger til dig selv
gentager du igen og igen for dig selv
At du også en dag vil blive til noget
en dag vil du være et kadaver
en dag vil du være nævnt i parentes
i et eller andet semivigtigt dokument
en dag vil du gøre noget der betyder noget
en dag vil du være sammen med en eller anden
en dag vil du møde en eller anden In Real Life
og ind i mellem alle drømmene
gentager du igen og igen for dig selv
at du ikke bare drømmer
du har ting du skal opnå
du har ting du samler på
du har ting du aldrig nogen sinde gør
du har din tro
du har din overtro
(det er mest noget med at du aldrig tænder ét lys med flammen fra et andet)
Du har en gud du beder til når du har brug for det
du har en ide til dit eget gravmæle
du har en idealskikkelse
og ind i mellem alle de ting du er
gentager du igen og igen for dig selv
at du også er til

Om dit forhold til Gud

Det er for det meste kun om torsdagen
i begyndelsen af oktober
på dage hvor du er løbet tør for kaffe
og i mangel på meninger at kæmpe for
det er for det meste kun dér det sker
at du gendigter virkeligheden
du lukker øjnene
folder hænderne
og beder til gud
om at genvinde troen

Ellers er du en slambert
verden er din og du skaber den
med hvert ord og hver en tanke du gør dig
Du stræber efter det profane
du dyrker livet uden meningen
og lever blot i manglen på grund
til lade være

Det er for det meste kun når det regner
når du befinder dig i rum uden møbler
når du husker duften af Earl Grey og urøget pibetobak
som minder dig om
at du var et barn
der læste paulus' breve højt for sig selv
det er for det meste kun dér det sker
at du minder dig selv om at Gud elsker dig
at du kysser dine helgenfigurer
og kæmper for at tro på kødets opstandelse

Ellers er du et ugudeligt krabat
du tilbeder penge og puls og mest din egen
du spilder ikke en tanke på
kulturskatte og kæmpepandaer
du kan dit kram
du holder kunstpauser og
skriver kladder og køber kiwifrugter
du går med hårnåle
har identitetskriser og nyder at spise
fire forskellige retter med rødbede

Det er for det mest kun når du stirrer
på nattens standbylys i timevis
når du opfyldes af glødepærenostalgi
og når du indser at i Danmark
er folk i gennemsnit
75 år om at dø
når du bakser med påståede sandheder
det er for det meste kun der du ligger en strategi
om at følge alle de bud du kan huske
om aldrig at udhule osten
og at læse de hellige skrifter med samme
livsånd og naivitet som du læser en
sciencefiction roman

det er for det meste kun dér det sker
at du beder til alle guder du kender
om at blive i stand til at tro på dem
det er for det meste kun dér det sker
at du lever for Gud

ellers er du et menneske
der lever for dig selv

Om hvaler

Jeg skipper den sidste halvdel af TV-avisen
i et sidste halvhjertet forsøg på
at klamre mig fast til illusionen om
at jeg lever i et trygt og troværdigt samfund
hvor vi kærer os hinanden
jeg kryber den i sprækkerne mellem gulvbrædderne
og betragter menneskearten nedefra
for at få den til at virke mere mægtig
mere almægtig mere magtfuld
for at få den til at virke mere
end den er
Jeg tager gammeldags halvfemser 3D briller på
fordi de får illusionen til at virke virkelig
og virkeligheden til at virke underlig og fjern
jeg misfarver verden med nikotingule solbriller
for ikke at se de misfarvninger der er
Jeg trækker mine gardiner ned
på dem er der solskin og lammeskyer
og på gode dage ligner alle skyerne en hval
jeg trækker mine gardiner ned
jeg nedgraderer mit verdensrum og
afgrænser grænserne og grænseoverskridende sandheder
jeg træder på stregerne på fortovet
fordi en lille forbrydelse skjuler de store
jeg sørger for at glemme små ting
så jeg glemmer at jeg også har glemt de store
jeg lukker væggene omkring mig
og beslutter at mord og død og had og blod
kun findes i amerikanske tv-serier
og at der altid er en helt
der ser godt ud og taler med en sexet accent
som på en eller anden måde vil redde dagen
og verden og pigen i den røde kjole
jeg tager min røde kjole på
og sætter mig og venter
med 3D briller og en science fiktion bog
venter jeg på at virkeligheden
bliver lige så troværdig som min illusion
jeg er ikke idealist
jeg er ikke realist
jeg er bare træt af at kæmpe
jeg er træt af at se
jeg er træt af at huske
jeg er endnu ung og jeg husker
den gang jeg altid så verden nedefra
den gang menneskearten altid var majestætisk
den gang hele verden var i 3D
dengang ikke brød reglerne
og hver eneste lammesky på himlen
ligenede en hval

At pygte

Jeg holder fast i min ret til at brejde*
til at pygte og jørve** og til at råbe ord der endnu ikke findes
eller som blot er blevet glemt af alt og alle
for det meste brejder jeg samfundet
og verdensbefolkningen
for det er for det meste deres skyld
det hele
og mens rød blok brejder blå blok
og blå blok brejder tilbage
brejder jeg begge blokke
og folk der har glemt og begravet
deres tro på huldren*** og nøkken****
og buklerne*****
og dem der har glemt sig selv
deres fødder og hvor de var på vej hen
dengang de gik i stå
jeg brejder dem der er blevet så gode til at benægte
at de har glemt hvordan man erkender
og dem der endnu ikke ved
at de lever i deforme tider
jeg brejder dem der lige er ankommet
og dem der er på vej væk
og alle dem der endnu ikke har overvejet
hvilke lag af tapet der hænger bag tapetet
jeg holder fast i min ret til at brejde
dem der råber "ulv"
og "skybrud" og "ragnarok"
dem der siger "vi" uden at mene det
og alle dem der fornægter duften af damplokomotiv
solbærmarmelade og alle de ting de ikke tør sige højt
mens nogen lytter
dem der fornægte alle de ord de ikke tør bruge
bare fordi de endnu ikke findes
det er dem jeg brejder nu

og jeg brejder dem
der endnu ikke har indset
hvad det vil sige at pygte******

*At brejde plejede at være et ord, men er det ikke længere. Jeg holder fast i min ret til at brejde, selvom det officielt ikke kan lade sig gøre længere. Nu bebrejder man kun.
** At jørve findes endnu ikke, og har endnu ikke en betydning.
***om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm
**** om nøkken: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/n%C3%B8kke?highlight=n%C3%B8kken
***** Bukler er de små væsner i Pedersen og Findus
****** At pygte er at bruge ord, der endnu ikke findes. At pygte er et pygtord, siden det endnu ikke findes.

Virkelighedsstof

Om det var ragnarok vi så ved jeg ikke
men jeg ved at der var sprækker i virkeligheden
og at der faldt kaosstof igennem dem
jeg ved at vi rakte hænderne op
og greb ud efter al existens
der glødede omkring os
jeg ved at himlen havde skiftet farve
mens vi sov og mens
vi havde for travlt med at leve til indse
at vi har været døende fra det øjeblik
vi blev født
om det i sagens natur var en utrolighed ved jeg ikke
om det var skygger eller monstre eller
vores egen existens der skræmte os
har jeg aldrig fundet ud af
men jeg ved
jeg ved at vi var i live

Ragnarok revisited

i nat var en til af den slags nætter hvor du næsten ikke sov
og hvor skyggerne og lydene kom krybende henover gulvtæppet
på flugt fra mindet om en film du aldrig helt fandt modet til at se igen
og det var en til af den slags nætter hvor
du næsten ikke kunne vente på
lyden af dit vækkeur
det var en til af den slags morgener du brugte på
at huske alle ordene til den slags gamle gamle sange
der ikke længere er nogen der kan synge melodien til
du har tænkt over begreber som monoteisme og marketing
og du har overvejet at genlæse femte mosebog
når du er helt sikker på at du er ganske alene
øver du dig i at danse den slags dansetrin
som ingen nogen sinde får at se
i dag var en af den slags dage du
for det meste bruge på at trække vejret
du vælger dine ord og dine tanker med omhu idag
du vælger idag at huske øjeblikket hvor
morfar kysser mormor på kinden et sted i en fjern fortid bag den gamle hyld
du vælger idag at glemme alt om
lugten på hovedbanegårdens WC
og i venteværelset hos tandlægen
du har tænkt på at du
efterhånden er blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om rockmusik
og om at ignorere fænomener som følelser og regnvejr
om at lades som ingenting eller slet ikke at opdage det når
kosmos drukner i din læges kaffekop igen
og når din hud vender vrangen ud af på sig selv
i mørket bag døren til den slags rum
du ikke har nogen mulighed for at undgå
du indser for femte gang idag at verden er af lave
og at du har trukket vejret temmelig længe nu uden at kvæles
du forsøger at ignorere bevidstheden om at du måske slet ikke opdager det
når den aller sidste glødepære slukkes for aller sidste gang
og den aller første novemberregn falder et par måneder før tid
idag er en til af den slags dage hvor
du er klar over at du også var et barn engang
og du kan huske frygten for at blive bjergtaget*
en solsikke af plastic og dragkisten du aldrig fik åbnet
alle de metaforer du aldrig forstod
og alle de tegninger dine forældre smed ud
du er efterhånden blevet temmelig god til at leve
for det meste handler det om at glemme
og om at ignorere øjeblikket lige nu
og alt det der aldrig blev taget billeder af
idag er en til at den slags dage hvor
ragnarok passerede lydløst forbi igen
mens du nippede til din te og
ledte efter en undskyldning



* her henvises til den norske forståelse af udtrykket at blive bjergtaget, rent bogstaveligt talt at blive bjergtaget - taget til bjerget af huldren... Mere om huldren: http://www.scantrold.dk/vesener/huldra.htm

at være

Krænkelse det er krænkelser
krænkelser af alt det di tror på
og alt det du aldrig rigtigt har kunnet få øje på
alt det der krakelerer under din hud
alt det der får temperaturen til at falde
og dine håndflader til at zitre af fugtighed
alt det der får dig til at knibe
at knibe øjnene sammen for ikke at se
at knægte alle lyde alle tanker før de fødes
at kvæle alle flugtforsøg fra din perfekte verden
at magte hele verden når du har de for dig selv
at være for at undgå at se
alt det du aldrig har troet på
alt det du aldrig har villet sætte ord på
at kymre
at kymre sig om ting der aldrig var
at bjerge en virkelighed der forsvandt bag alle sandhederne
at beundre og befamle skikkelser der aldrig rigtigt var i live
og aldrig rigtigt elskede dig
at buldre og brage når tiden trænger sig på
at krænke alt det der ikke går i takt med dine rytmer
ikke at døje dine tanker
aldrig at døje dine ord
altid altid altid at tro på
at det er resten af verden
der tager fejl